Coop Invest
Coop Invest er et A/S, som er ejet af Coop amba.
I løbet af 2024 nedlægges Coop Invest, og porteføljen af selskaber overgår til Coop amba. Det sker for at forenkle og modernisere ledelsesstrukturen.
Når Coop Invest lukker, bliver FDB Møbler, reklamebureauet Republica og kafferisteriet African Coffee Roasters direkte datterselskaber under Coop amba. De tre selskaber vil fortsat have særskilte bestyrelser.
Coop amba ejer derudover 50 procent af selskaberne Catering Danmark og Quick Info, og også her vil der fortsat være særskilte bestyrelser for de enkelte selskaber.
Coop Invest har mindre ejerandele i ventureselskaberne PerfectSeason ApS, Mello Ventures ltd. (Brikk), Create2STAY ApS og Selvhent ApS. Ejerandelene overgår ved lukningen af Coop Invest til Coop amba, som fortsat vil have fokus på at værdioptimere investeringerne.
Du kan se mere om Coop ambas ejerstruktur her