Fredag den 17. januar kl. 8.00 åbner Fakta på Søndergårdsallé – som indtil sidste år husede SuperBrugsen.

Siden den lukkede, har håndværkerne haft travlt med at bygge butikken om, og resultatet er blevet et topmoderne, flot lavprissupermarked.

Åbningen markeres med stærke åbningstilbud, gratis tulipaner til de 200 første kunder og gratis muleposer med økologiske varer fra Faktas egen 365-serie til de 50 første. Derudover er der en særlig åbningsavis med tilbud som eksempelvis Svaneke øl til meget skarp pris.

I spidsen for butikken står Trine Pedersen. Hun kommer fra en tilsvarende stilling i Fakta Nexø. Medarbejderstaben er ny og har i december været i oplæring i Nexø.

”Vi glæder os til at præsentere den ny butik. Den er totalt forvandlet med nyt gulv, nye kølemøbler, ny indgang og udvendigt er den pudset op. Den er nok flottere, end man er vant til fra discount, men priserne er de samme lave,” siger Trine Pedersen.

Størrelsesmæssigt er salgsarealet som SuperBrugsen, ca. 750 kvm.

Yderligere information:

Butikschef Trine Pedersen, 5069 2204