Coop står på den stærke nye bølge og åbner specialbutik for udendørsliv, med f.eks. paddleboards og alt til camping

Danskernes interesse for at dyrke vandsport og bevæge sig i naturen er i eksplosiv vækst.

Over de seneste tre år er onlinesalget af udstyr til udendørsliv i Danmark vokset med ca. 30 procent og er nu over 1,5 milliard kr.

Samtidig viser en ny undersøgelse, som Coop har gennemført blandt deres medlemmer, at 46 procent forventer at tilbringe mere tid ude i naturen, end de tidligere har gjort.

Det er baggrunden for, at Coop nu åbner en ny online-butik, Friluftsliv.

Her har Coops indkøbere udvalgt kvalitetsprodukter til gode oplevelser i naturen, blandt andet paddleboards, våddragter, telte, camping -og glamping udstyr (Glamping er luksuriøs camping).

”Det er et af de hurtigst voksende vareområder, og den udvikling er blevet forstærket af Corona, som kun har skærpet danskernes lyst til at komme udendørs,” siger kommerciel direktør Peter Gram Møller, Coop.dk Shopping.

Nogle af varerne har kunnet købes på Coop.dk Shopping, men udvalget er udvidet og samlet i et fælles univers.

F.eks. er der nu flere forskellige slags paddleboards at vælge imellem. Det er et surfbræt, man står på og kommer frem med hjælp af en paddel. Fra 2019 til 2020 3-doblede Coop-salget. Med flere boards fra ca. 1600 til 2800 kr., forventes væksten at blive forstærket.

Coop.dk Shopping er en af Danmarks største online-butikker og omfatter 11 specialbutikker inden for Bolig, Køkken, Møbler, Håndarbejde, Bøger, Cykler, Haveliv, Børn, Legetøj, Kæledyr og nu altså også Friluftsliv

Yderligere information:

Online salgschef Jens-Kristian Leth Zimmer, 5159 3123 / Jens-Kristian.Leth@coop.dk

Link til Friluftsliv: https://shopping.coop.dk/friluftsliv