En sand forårsbebuder er fra i dag i de første butikker: Danske jordbær.

Mængderne er meget små, så kunderne vil kun i udvalgte Irma butikker kunne købe årets første danske jordbær.

Det er gartneriet Hunsballe Grønt ved Skælskør, der igen i år er først med jordbær. De er dyrket i et moderne væksthus, der er specielt konstrueret til jordbær-produktion med ekstra store vinduer, der giver mulighed for ekstra meget lys til planterne.

I denne uge er det kun udvalgte Irma butikker, der får de nye jordbær. Men allerede i næste uge kommer der større mængder og om ca. 14 dage forventes, at produktionen er så stor, at der er jordbær i alle Coops godt 1000 butikker.

De første danske jordbær sælges for 36 kr. pr. bakke med 250 gram. Der vil i dag være omkring 250 bakker fordelt på 10 forskellige butikker:

Codanhus

Ndr. Fasanvej

Platan

Roskilde

Søborg

Nørreport

Hillerød

Østerport

Ordrup

Hørsholm

Hunsballe Grønt er en familiedrevet virksomhed med over 50 års erfaring i produktion af jordbær og grøntsager. I dag drives virksomheden af Claus & Henriette Hunsballe, som er 2. generation.  Virksomheden ligger på Skælskør egnen, som er begunstiget med mange solskinstimer, hvilket især er hensigtsmæssigt for smagsudviklingen i jordbærrene.

Udover Irma-butikkerne vil den lokale SuperBrugs i Skælskør også have nogle bakker fra i dag.

Yderligere information: Kategorichef Morten Brix-Christiansen, Coop, 52 21 40 65

Direktør Henriette Hunsballe, Hunsballe Grønt, 58 18 90 02