Coops eget mærke inden for moderne boligdesign til lave hverdagspriser, Living & More, er inden for de seneste år blevet så populær, at det nu får dets egne butikker.

  1. august åbner den første Living & More-butik. Det sker i Strib ved Middelfart, hvor Coop og Brugsforeningen for Middelfart og Omegn åbner den første Living & More-butik.

Living & More, der hidtil er blevet solgt på Coop.dk Shopping, har fra 2019 til 2021 øget salget med mere end 70 procent.

”Med Living & More rammer vi sæsonens hotteste tendenser i en god kvalitet, som de fleste har råd til,” siger kategorichef Maria Ràbade-Lieber.

Brandet er ikke mindst blevet meget populær med varer som Java-skabet, Karl-sofaen og Odin vitrineskabet (se fotos).

Den næste butik vil åbne i Slotscentret i Holbæk allerede i slutningen af september.

I butikkerne kan man prøve varerne og bestille dem, hvorefter de leveres direkte til døren hos kunden i løbet af ca. 48 timer af Coop.dk.

For at markere åbningen af den første Living & More butik vil Kvickly Middelfart, Kvickly Nørre Sundby, Kvickly Herning og Kvickly Aars live streame på deres Facebook-sider den 30. august om aftenen. Her kan kunderne opleve varerne, hvor Coops egne eksperter fortæller om møbler og det andet boligtilbehør, som samtidig kan bestilles til levering.

Yderligere information: Kategorichef Maria Ràbade-Lieber, 52 21 29 53

maria.rabade-lieber@coop

 Følg @coop_living_and_more på Instagram og se alle nyheder