Klavs Sørensen er ansat som ny salgsdirektør for fakta region øst (Sjælland, Øerne & Bornholm).

Klavs Sørensen, 53 år, er ansat som ny salgsdirektør for fakta region øst (Sjælland, Øerne & Bornholm).

Han afløser Jens Romundstad, der tidligere i år blev udnævnt til HR-direktør for hele Coop-koncernen.

Klavs Sørensen har en dyb erfaring i dansk dagligvarehandel. Tidligere har han været salgschef i SuperBrugsen i seks år og regionschef i Kvickly i to år. Senest kommer han fra et job som salgschef og salgsrådgiver for de selvstændige købmænd i Meny.

”Med ansættelsen af Klavs har vi nu holdet klart. Og vi kan fortsætte udviklingen af regionens 141 butikker i et tæt samarbejde med salgscheferne,” siger kædedirektør John Hornbech Christensen, fakta.

Tidligere var fakta opdelt i tre regioner med tre salgsdirektører, men det er nu skåret ned til to. Salgsdirektør for region vest er fortsat Henrik Knudsen.

Klavs Sørensen begynder 1. maj.

 

Yderligere information:

Kædedirektør John Hornbech Christensen, 5221 3521