Jan Kornum, 45 år, er ansat som ny salgsdirektør for fakta region vest (Jylland og Fyn).

Han kommer fra et job som salgschef i Kvickly og har en cirka 25 år lang karriere som leder i Coop. Han har tidligere været blandt andet varehuschef i en af kædens største varehuse, Kvickly Bruuns Galleri, og været uddeler i flere SuperBrugser i Aarhus-området.

”Jeg er meget glad for, at vi har fået Jan med på holdet. Han er kendt for sin meget høje butiksstandard og dygtige lederskab. Han skal være mere til at forstærke den positive udvikling, som fakta er inde i,” siger kædedirektør John Hornbech Christensen.

fakta er i gang med en omfattende modernisering, hvor sortimentet er blevet løftet med mere kvalitet, herunder ikke mindst større udvalg af økologi, og en højere butiksstandard. Det har allerede resulteret i en markant forbedring af resultaterne.

Jan Kornum begynder i det nye job 1. december.


Yderligere information:

Kædedirektør John Hornbech Christensen, 5221 3521