Morten Vedel er udnævnt til ny salgsdirektør for Irma.

Morten Vedel er 44 år, og kommer fra en stilling som Commercial director for 7-Eleven, hvor han har ansvaret for indkøb, sortiment og markedsføring.

Han har en 20 år lang karriere i dansk dagligvarehandel med ledende stillinger hos Royal Unibrew, Carlsberg og Lantmännen.

I Irma får Morten Vedel ansvaret for driften af de 69 Irma-butikker.

”At komme til at arbejde for Danmarks mest innovative og kvalitetsfokuserede kæde på dette tidspunkt, hvor markedet er under hastig forandring, ser jeg som en af branchens mest spændende udfordringer,” siger Morten Vedel, der begynder i jobbet 16. september.

Han skal køre parløb med Irmas direktør Søren Steffensen.

”Irma står lige nu midt i en spændende transformation til det urbane madhus, målrettet de bevidste og nysgerrige forbrugere. Det betyder en større vægt på måltidsløsninger af høj kvalitet. Derfor er jeg glad for at få en mand med Mortens erfaringer indenfor dagligvarer og convenience md på holdet,” siger Søren Steffensen.

Morten Vedel efterfølger Jacob Elsborg, der netop er blevet administrerende direktør for African Coffee Roasters, som er Coop Danmarks kaffevirksomhed i Kenya.

Yderligere information:

Direktør Søren Steffensen, 5221 2801

Salgsdirektør Morten Vedel, 2725 2575