Næsten 120 danske producenter havde i år tilmeldt deres produkter til Produktprisen, som Coop laver i samarbejde med ”Sol over Gudhjem”- Danmarks største kokkekonkurrence. Nu er vinderne kåret i kategorierne mad, drikke, konfekture og innovation.

Finalen i den store landsdækkende produktpris bliver normalt afholdt på havnen i Gudhjem. I år var konkurrencen på grund af Covid19 imidlertid flyttet til den noget mindre location på Melstedgård i Melsted, Bornholm. Det lagde dog ikke nogen dæmper på finalefesten. 300 tilskuere kunne nemlig smage med under præsentationen af finaleprodukterne i den smukke have lørdag den 26. juni, hvor hele landet også kunne følge med på live-stream via Coop Danmarks Facebook.

Tolv finalister dystede om de fire priser, og producenterne CONTEMPEHRARY, Banana, MayMays og Samsø Bær kunne forlade Melstedgård med et vinderdiplom i kategorierne: innovation, konfekture, mad og drikke. Producenten FALK Bornholm vandt en særlig publikumspris for deres kaffesyp.

Som noget nyt i år så indstilles alle finalister til den store fælles nordiske fødevarepris EMBLA, der hylder det ypperligste i det nordiske køkken og har til formål at promovere nordisk madkultur internationalt.

Dommerjuryen bestod i år af Hanna Schaldemose, Lokalvarechef i Coop Danmark, Kok Francis Cardenau fra Sane Foods, Kok Jesper Koch fra Steigenberger Alsik Hotel & Spa, Kok Mads Battefeld fra Sushi Anaba, Kok og sommelier Simon Olesen fra Møntergade og Kok Mikkel Maarbjerg fra KIRK+MAARBJERG.

Billeder af vinderne kan downloades HER

Vindere af Produktprisen 2021:

MAD

Mumbai Munchies fra MayMays

DRIKKEVARER

Økologisk rabarbersaft fra Samsø Bær

KONFEKTURE

Bananbrød fra Banana

INNOVATION

Nordisk Tempeh fra CONTEMPEHRARY

PUBLIKUMSPRISEN

Kaffesyp fra FALK Bornholm

Kontakt:

Coop: Hanna Schaldemose: hanna.schaldemose@coop.dk, 4386 3542

Sol over Gudhjem: Kasper Foged: kasper@sogk.dk