Salget af laktosefri mejeriprodukter er steget med 250 procent siden 2015. Det er især i København og Aarhus, at forbrugerne vælger laktosefri.

Siden 2015 er salget af laktosefri mejeriprodukter som mælk, fløde, yoghurt og hytteost steget med 250 procent.

Særligt i de store byer - København og Aarhus - er det laktosefri alternativt populært. Mens vest- og nordjyderne bruger markant færre laktosefri produkter.

Københavnerne drikker og spiser dobbelt så meget laktosefri som nordjyderne.

"Det er tydeligt, at der er kommet mere opmærksomhed på laktose, og at flere danskere vælger de laktosefri alternativer. Uanset om man har fået konstateret laktoseintolerans eller ej," siger analysechef i Coop, Lars Aarup.

En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Coop Analyse viser desuden, at 9 procent af danskerne gerne vil undgå laktose i deres kost.

Laktosefri mælk udgør i dag godt tre procent af det samlede mælkesalg i Coop.

Yderligere information:

Analysechef i Coop Lars Aarup, 3091 9266