Hvis man seneste lørdag den 7. september 2019 sætter et beløb ind på sin Madkonto i Coops app, lægger Coop fem procent oveni.

Med Coops Madkonto rækker madbudgettet lidt længere. Fra i dag og frem til lørdag den 7. september får man nemlig fem procent oveni, hvis man sætter et beløb ind på sin Madkonto i Coops app.

De fem procent ekstra udløses ved at sætte mellem 1.000 og 10.000 kroner ind på sin madkonto, hvilket betyder, at man får mellem 50 og 500 kroner ekstra at handle for.

”Der er så meget tale om negativ rente for tiden, så vi vil gerne gå den anden vej og give fem procent ekstra til vores medlemmer”, siger Anders Mittag, der er direktør for Coops medlemsprogram.

Det indsatte beløb og de ekstra fem procent kan ikke omveksles til kontanter, men skal bruges som betalingsmiddel i Coops butikker eller på Coop.dk.

For at få oprettet en Madkonto skal man være fyldt 18 år og være medlem af Coop. Desuden skal man have et betalingskort, dansk CPR-nummer, samt en folkeregisteradresse i Danmark.

Coops Madkonto har ingen gebyrer eller andre former for omkostninger.

Yderligere information:

Anders Mittag, direktør, 2563 7356