Se efter Coops egne varemærker eller Svanemærket. Få produkter anpriser sig selv som BPA- eller fluorfri. Fødevarekontaktmaterialer i pap og papir er fluorfri ved lov. Men dette er kun lovgivning i DK.
Fluorstoffer og BPA i emballage &
fødevarekontakt-materialer
Fødevarekontakt-materialer og emballager skal kunne holde til meget. Fx må væske og fedtstof ikke sive
ud af pizzabakken, bagepapiret må ikke sætte sig fast på det, vi bager i ovnen og konservesdåsen skal
kunne opbevare de flåede tomater, uden at tomaterne er i direkte kontakt med metallet i dåsen. Dette er egenskaber, der ikke automatisk er indbygget i pap, papir, metal og plast. Industrien har derfor i mange år benyttet kemiske stoffer,
som fluorstoffer for at gøre papir og pap fedt-, snavs- og vandafvisende, og bisphenol A (også kaldet BPA)
til fx at imprægnere indersiden af konservesdåser. Stofferne har desværre vist sig at
være særligt skadelige for mennesker og miljø – selv i små mængder.
Derfor indførte Coop allerede i 2014 en nultolerance overfor BPA (og alle andre bisphenoler) samt fluorstoffer i fødevarekontaktmateriale og emballage i alle egne varemærker. Her kan du læse mere om de to stoffer og om, hvad Coop har gjort for at undgå dem.
Hvad er fluorstoffer?
Fluorstoffer er kunstigt fremstillede kemiske forbindelser. Stoffernes kemiske opbygning gør, at de er både vand-, snavs- og fedtafvisende. Fedtstoffer fra mad vil normalt kunne trænge ind i pap og papir- emballagen omkring fødevarer, men dette kan undgås, hvis de behandles med fluorstoffer. Derfor kan fluorstoffer findes i bl.a. bagepapir, muffinforme, madpapir, pizzabakker og andre papir- eller papemballager til fødevarer. Fluorstoffer kan også bruges i kosmetiske produkter som fx cremer og foundation. I øvrigt kan fluorstoffer også bruges som imprægnering i en række nonfood-produkter såsom sko, overtøj og regntøj.
Hvorfor er fluorstoffer farlige?
I Coop kalder vi også fluorstoffer for evighedskemikalier. Fluorstoffer er nemlig mistænkt for at påvirke både dyr, mennesker og miljø - og de er så svært nedbrydelige, at når de først er havnet i det biologiske kredsløb, så forsvinder de aldrig igen. Flere af stofferne kædes sammen med kræft, hormonforstyrrelser, øget abortrisiko og svækket immunforsvar. Stofferne kan også overføres fra mor til barn gennem graviditet og amning. En international forskergruppe udsendte i august 2014 en generel opfordring til at indføre forbud mod fluorstoffer i almindelige forbrugerprodukter. Forskergruppen vurderede, at der var en reel og undervurderet risiko for langvarige helbredsskader relateret til udsættelsen for fluorstoffer.
Hvordan har Coop fjernet fluorstoffer?
I 2020 blev det endeligt forbudt i Danmark at bruge fluorerede stoffer i fødevarekontaktmateriale i pap og papir. Coop indførte dog allerede i 2014 et forbud mod brugen af fluorstoffer i fødevareemballager i alle Coops egne varemærker. Og senere i 2019 også i kosmetik og plejeprodukter i samtlige varemærker. Coop har dertil gennem de senere år udfaset alle fluorstoffer fra bagepapir, muffinforme og andet madpapir. I første omgang har der været særligt fokus på vores egne varemærker, men nu er alt øvrigt mad- og bagepapir der sælges i Danmark, faktisk også fri for fluorerede stoffer, og i Coop gælder det også de kageforme, bagepapir og brødposer, som bruges i Coops bager- og delikatesseafdelinger.
Coop har også forbudt stofferne som overfladebehandling på alt overtøj og støvler i Coops egne varemærker. Det betyder bl.a. at Friends flyverdragter, regntøj og børnestøvler nu er imprægneret med en fluor-fri overfladebehandling.
Hvad kan du selv gøre?
I dag er det heldigvis forbudt ved lovgivning at bruge fluorstoffer i fødevarekontaktmateriale og emballage af pap og papir i Danmark. Det er dog stadig lovligt i kosmetik og plejeprodukter, samt tekstil og husholdning. Så hvis du vil være sikker på også at undgå dem her, skal du gå efter Svanemærket eller Astma-allergimærket.
Hvad er Bisphenol A?
Bisphenol A, også kaldet BPA, er et kemikalie der kan bruges i en række forskellige produkter. Bl.a. bruges stoffet ofte som bestanddel i epoxylak, der kan anvendes på indersiden af konservesdåser, for at danne en barriere mellem fødevare og metal. Ligeledes kan stoffet bruges på indersiden af metallåg og kapsler til fx glasemballage. BPA bruges også i plastflasker af typen polycarbonat. Polycarbonat kan kendes på, at det det er et meget stærkt (ikke bøjeligt) og klart materiale. Endeligt bruges BPA ofte i kassebonner lavet af termopapir.
Hvorfor er BPA farligt?
BPA anses for at være hormonforstyrrende og miljøbelastende, og stoffet er optaget på EU's liste over hormonforstyrrende stoffer, samt på Miljøstyrelsens hjemmeside over uønskede stoffer. De negative effekter, der muligvis er forbundet med at blive udsat for BPA, spænder fra nedsat fertilitet hos både mænd og kvinder, tidlig pubertet og andre hormonrelaterede funktioner samt indlæringsvanskeligheder, kræft og hjerneskader. Fødevarestyrelsen indførte i 2010 et nationalt forbud mod BPA i produkter og fødevareemballager, som er rettet mod 0-3-årige børn. Men forskerne er uenige om, hvor store koncentrationer, der skal til, før bisphenol A er skadeligt for mennesker – uanset alder.
Hvad gør Coop for at fjerne BPA?
Coop har i dag udfaset alle bisphenoler fra Coops egne varemærker. Det betyder, at alle Coops konservesdåser samt metallåg på glas fra egne varemærker er fri for BPA og alle andre bisphenoler. Dertil kommer, at Coop har udskiftet en lang række produkter fra dåse til papbrik. Heller ikke de bonruller, der bruges i Coops butikker, har siden 2016 indeholdt BPA. Coop har i øvrigt et forbud mod BPA i opbevaringsbokse, drikkedunke og lign. produkter og udfasede BPA i sutteflasker allerede i 2009, dvs. før Fødevarestyrelsens lovkrav.
Hvad kan du selv gøre?
Fødevarestyrelsen anbefaler at børn og gravide af forsigtighedshensyn bør vælge indpakning, der ikke indeholder BPA. BPA bruges fortrinsvist i konservesdåser og i plasttypen polycarbonat (PC). En hel del konservesdåser er i dag BPA-fri, med dette fremgår imidlertid ikke af emballagen. Vil du være på den sikre side, kan du vælge tetra-pak emballage eller konservesdåser i Coops egne varemærker: Änglamark, Fakta 365 Økologi, Coop, X-tra eller Irma Økologi. Når du køber drikked
FAQ om fødevarematerialer om emballage
Hvordan kan jeg se på en vare, at den ikke indeholder fluorstoffer eller BPA?
Hvis BPA er farligt, hvorfor er det så ikke forbudt?
Efterhånden som forskningen har fundet flere indikationer af BPA’s skadevirkninger, er det blevet reguleret gennem EU. Det viser sig – efter hvert videnskabeligt forsøg, at der måske ikke findes nogen nedre grænse for skadelighed. Selvom grænseværdierne er blevet sænket flere gange, så findes BPA-rester stadigvæk i blodet på børn og voksne. Der er desværre endnu ikke etableret en stærk videnskabelig praksis for at bevise, hvornår og hvordan BPA er hormonforstyrrende – alene og som i cocktaileffekten. Konkret er der udfordringer ift. at bestemme, i hvilken dosis, kemikaliet er helbredsskadeligt. Dog har man konkluderet, at det ikke må være til stede i sutter og produkter, som børn under 3 år putter i munden.
Da Coop arbejder efter forsigtighedsprincippet, fjernede vi allerede BPA fra sutter og sutteflasker i 2009 og har siden også forbudt og fjernet det i alle egne varemærker.
Hvorfor fjerner Coop BPA, hvis det ikke er forbudt?
Vi mener, at der er dokumentation for, at BPA er skadeligt – selv i meget små mængder. Derfor benytter vi forsigtighedsprincippet.
Er der fluorstoffer i Slip-let-overflader, fx teflon, og er det farligt?
Stegepander gryder m.m. med non-stick belægning (fx. Teflon) indeholder ofte en fluorholdig coating. Myndigheder og videnskabelige komitéer verden over har længe haft fokus på om denne fluorholdige coating udgør en sundhedsrisiko. Der er ikke undersøgelser som fastslår, at der er en sundhedsmæssig risiko ved almindelig brug af stegepander/gryder med slip-let, da stofferne er bundet i belægningen og ikke bliver overført til mad der tilberedes. TÆNK har testet stegepander for afgivelse af fluor og svarer i november 2020, at ”Hvis man bruger sin stegepande normalt og ikke overopheder den til et punkt, hvor den begynder at ryge, så viser vores test ikke grund til bekymring i forhold til afsmitning af fluorstoffer”. Læs hele artiklen her.