Pesticider inddeles efter, hvad de bruges for at bekæmpe. Der findes fx insekticider (mod insekter), herbicider (mod planter), fungicider (mod skimmel og svamp), rodenticider (mod gnavere) og vækstreguleringsmidler (fx stråforkortere). Nogle pesticider passer i flere grupper samtidigt.
Pesticider
I Coop har vi altid gået med livrem og seler, når det handler om din sikkerhed. Det er grunden til, at vi allerede har fjernet en lang række problematiske stoffer fra vores varer og emballager, og det er grunden til, at vi stiller en række ekstra krav til anvendelsen af pesticider i produktionen af alt vores friske frugt og grønt.
Hvorfor bruger man pesticider?
Pesticider bliver brugt til at dræbe eller forhindre ukrudt og angreb af skadedyr og svampe. Ved at holde disse skadevoldere nede, kan man få mere ud af sin mark, fordi pesticider gør, at ukrudtet ikke længere kan tage næringen, skadedyr ikke spiser af planten eller svampe ikke fordærver høsten. På den måde er pesticider med til at sikre en større høst. Det hjælper dermed til at holde priserne på fødevarer nede, fordi landmanden kan producere større mængder.
Hvordan virker pesticider?
Pesticider virker på mange forskellige måder. Nogle er stærke nervegifte og slår insekter ihjel. Andre ændrer planternes stofskifte eller forstyrrer plantens hormoner, så de vokser anderledes, end de naturligt ville have gjort.
Er pesticider skadelige for mennesker?
I ufortyndet form vil en lang række pesticider være meget skadelige for både mennesker og dyr, men en lang række pesticider mod ukrudt og svampe er ikke akut giftige for mennesker. De mest skadelige pesticider er forbudt at bruge i Europa, og der er strenge krav til anvendelsen af stofferne, så risikoen for både dem, som arbejder med stofferne og for forbrugerne bliver så lille som mulig.
Er pesticidrester i mad problematiske?
Indholdet af pesticidrester i vores mad og drikkevand er meget lavt. Der er sat meget lave grænser for, hvor mange rester, der må være i mad og drikkevand for at sikre at pesticidrester ikke udgør en sundhedsrisiko. Nogle forskere argumenterer dog for, at der stadig mangler viden om den faktiske risiko for forbrugerne. De påpeger, at selv små mængder pesticider kan virke hormonforstyrrende eller at visse pesticidrester i kombination med de mange
Hvad er cocktaileffekter?
En cocktaileffekt er en utilsigtet virkning, som kan opstå, når ét kemisk stof blandes med mange andre kemiske stoffer. Hver for sig kan et stof være testet til at være sikkert ved lave koncentrationer. Men når mange forskellige stoffer ved lave koncentrationer kombineres, kan der pludselig opstå en sundhedsskadelig cocktail. Sagt på en anden måde, så kan 0 + 0 + 0 + 0 = 7, når vi ser på den faktiske effekt.
Nogle pesticider mistænkes for at have en negativ cocktaileffekt sammen med andre kemikalier. Derfor er der god grund til at nedbringe problematiske kemikalier, vi bliver udsat for – deriblandt pesticidrester. Coop arbejder også for af nedbringe problematisk kemi i vores øvrige varer.
Er pesticider skadelige for naturen?
Ja. De fleste pesticider er udviklet for at dræbe levende organismer. De dræber fx insekter, planter og svampe. Der er derfor strenge regler for, hvordan pesticider håndteres, så man bruger mængder, der skader miljøet mindst muligt. Alligevel giver pesticider visse steder problemer for specielt insekter og dyr i vandløb, som modtager meget drænvand fra markerne. Indirekte betyder færre insekter også nedgang i antallet af fugle, fordi deres fødegrundlag bliver mindre.
Hvordan påvirker pesticider vores bier?
Der har været meget diskussion om bidød de seneste år. Her bærer pesticider en del af skylden for nedgangen i antallet af vilde bier og for at flere tamme bifamilier dør. Særligt langtidsvirkende insektgifte af den type, som kaldes neonikotinoider, kan skade bierne. I EU har man et midlertidigt forbud mod nogle af neonikotinoiderne. I Danmark har man givet dispensation til fortsat at bruge et af dem på roefrø, fordi roer normalt ikke blomstrer og derfor ikke tiltrækker bier.
Hvordan kan jeg blive udsat for pesticider?
Til dagligt bliver man udsat for pesticider gennem sin mad, med mindre man kun spiser økologisk. Der findes pesticidrester i bl.a. frugt og grønt, juice, vin, te og mel. Der er også pesticider i de insektgifte, man bruger derhjemme, fx loppehalsbånd eller myrelokkedåser. Udover det kan nogle af de pesticider, som sprøjtes på markerne, drive med vinden eller fordampe og lande andre steder, end der hvor der er blevet sprøjtet. Hvis man bor tæt på en sprøjtet mark, er der derfor en lille risiko for, at nogle af landmandens sprøjtemidler når ind i din have.
Kan man undgå pesticider og pesticidrester?
Hvis du køber økologisk undgår du stort set alle pesticidrester. Der måles næsten aldrig pesticider i økologiske varer. De fund, der har været i Danmark, har været meget små og skyldes ikke at økologer har snydt, men at deres varer er blevet forurenet fra nabomarker eller i transporten.
Hvordan påvirker pesticider vores grundvand?
En del af de rester af pesticid, som er tilbage, når det regner, bliver trukket med regnen ned i jorden. Her vil mange af dem blive nedbrudt, men ikke dem alle. Nogle af resterne vil sive med regnvandet ned til grundvandet. Det tager typisk 20-50 år for regnen, og dermed for pesticidresterne, at nå ned til grundvandet. Der findes i disse år pesticidrester i mange grundvandsboringer i Danmark.
Det skyldes både, at mange stoffer har været flere årtier om at nå ned til grundvandet, og at analysemetoderne er blevet bedre. Man leder kort sagt efter flere stoffer nu, end tidligere. Derfor er man ofte nødt til at lukke gamle brønde og bore nye – eller at fortynde det forurenede vand med rent vand, for at man kan holde sig under grænseværdierne.
Bruger økologer også pesticider?
Der findes en række stoffer, som økologer må anvende. Men de er alle naturligt forekommende fx mineraler eller udtræk af planter eller bakterier. Stofferne bruges på samme måde som pesticider i konventionel produktion – til at forhindre angreb af svampe eller insekter. Ingen af de syntetiske pesticider, som ikke findes naturligt, må bruges i økologisk dyrkning. Læs mere om økologi her.
Hvor forsvinder pesticiderne hen?
Langt de fleste pesticider bliver nedbrudt i planten eller i jorden af UV-stråler eller mikroorganismer. Nogle af pesticiderne er længe om at blive nedbrudt, mens andre hurtigt forsvinder. Nogle bliver nedbrudt til stoffer, som også er fremmede for naturen og som kan blive der i mange år. Andre kan sive med drænvand ud i vandløb og søer. Nogle få pesticider eller nedbrydningsstoffer efter pesticider siver med regnvandet ned i jorden, og kan på den måde forurene grundvandet.
Hvordan tester man pesticiders sikkerhed?
For at sikre, at pesticider ikke er skadelige for mennesker, i de mængder vi udsættes for, bliver pesticider testet af producenten. Producentens testdata bliver godkendt af nationale og internationale myndigheder, før et pesticid kan godkendes og bruges. Typisk testes det aktive stof i pesticidet isoleret. Det er altså ikke altid, at det aktive stof testes i kombination med alle hjælpestofferne. Man tester heller ikke det aktive stof sammen med andre aktive stoffer og andre kemikalier, som findes i vores omgivelser. Derfor er der begrænset viden om, hvordan et pesticid indgår i cocktaileffekter med andre kemikalier.
Hvad består et pesticid af?
Pesticider indeholder normalt både såkaldte aktivstoffer og hjælpestoffer. Det aktive stof er den del af produktet, som har direkte effekt på skadevolderen. Det er det aktive stof, som fx dræber skadedyret eller slår ukrudtet ihjel. Hjælpestofferne tilsættes til pesticiderne for at forbedre virkningen. For eksempel kan hjælpestoffer sørge for, at pesticidet kan opløses i vand, at det virker kraftigere, eller at det hurtigere optages i planten.
Hvor mange forskellige pesticider findes der?
I den europæiske database for pesticider er der næsten 1400 forskellige aktivstoffer. Af dem er det kun tilladt at bruge lidt over 400 i Europa. Langt de fleste pesticider er kunstigt fremstillede, altså syntetiske pesticider. I Danmark bruges over 200 forskellige pesticider.
Hvem godkender pesticider?
Pesticider til brug i EU godkendes af EU's fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA. I Danmark godkender Miljøstyrelsen pesticider. Nogle af de pesticider, som er godkendt i EU, er ikke godkendt i Danmark. Nogle er kun godkendt til brug i varmere egne og nedbrydes fx for langsomt i miljøet i Danmark. Nogle udgør en stor risiko for forurening af grundvandet, hvorfor de ikke kan godkendes i Danmark, hvor vi drikker vores grundvand. Endelig markedsføres nogle pesticider slet ikke i Danmark, fordi kemivirksomhederne har vurderet, at det ikke kan betale sig at få stofferne godkendt her.
FAQ om pesticider
Hvilke forskellige grupper af pesticider findes der?
Hvad er et vækstreguleringsmiddel?
Nogle kemiske stoffer påvirker planternes vækst – de kaldes også vækstregulatorer. Det kan fx være stråforkortere, der forhindrer kornet i at vokse sig så højt, at det knækker i vind eller regn. Eller det kan være stoffer, man bruger til at styre blomstring og frugtsætning i frugt- og bæravl. Eller til kemisk udtynding af bl.a. kirsebær og æbler, så træerne bærer færre men større frugter i stedet for mange små.
Kan pesticider skylles af frisk frugt og grønt?
En del pesticider kan ikke vaskes af. Enten kan pesticiderne ikke opløses i vand, eller også er de optaget i selve frugten eller grøntsagen. Det er dog altid en god idé at skylle grøntsager og frugt før brug for at fjerne urenheder, bakterier og de pesticider, som i bedste fald kan vaskes af.
Er økologiske varer fri for pesticidrester?
Der findes stort set aldrig pesticidrester i økologiske varer. Hvis der findes rester i økologiske varer, skyldes det typisk forurening fra nabomarker, og ikke at økologiske producenter har snydt. I økologisk produktion må der kun anvendes naturlige midler – det vil sige stoffer, som er udvundet fra planter og mikroorganismer eller mineraler og salte.
Ville verden sulte, hvis der ikke blev brugt pesticider?
Selvom udbyttet er lidt mindre på usprøjtede marker, kommer vi ikke til at sulte i Danmark uden pesticider. Og i den fattigste del af verden produceres over halvdelen af al mad faktisk uden pesticider. Ifølge FN er det denne produktion fra smålandbrug og husholdninger, som skal styrkes, hvis man skal undgå sult.
Er der færre pesticidrester i dansk frugt end i udenlandsk frugt
Der er færre pesticidrester i dansk frugt. Ifølge myndighedernes stikprøvekontrol fra 2017 blev der fundet pesticidrester i 75% af den udenlandske frugt mod kun 48% i den danske frugt.
Kan pesticider være problematiske for arbejderne i marken?
Nogle pesticider er meget giftige for mennesker. I Danmark er landmænd godt uddannet til at håndtere pesticider forsvarligt, og de farligste midler er forbudte, men i andre dele af verden er arbejderne ofte dårligere beskyttet, og ikke altid uddannet til at håndtere pesticider professionelt. Nogle steder i udlandet bruger man også pesticider, som er mere problematiske, end dem vi tillader i Danmark.
Bidrager pesticider til bidød?
Årsagerne til bidød er sandsynligvis mange. Bl.a. færre levesteder og færre blomster i det dyrkede landskab, som bierne kan leve af. Varmere vintre og mere nedbør giver også bierne problemer. Og endelig spiller pesticider en rolle. De er designet til at slå insekter ihjel, selv ved meget lave doser, og det kan også ramme bierne.
Stammer de pesticider man finder i vores grundvand fra fortiden?
De pesticider, vi finder i grundvandet vil altid være fortidens synder. Regnvandet er 20-50 år om at sive gennem jordlagene og nå ned til det grundvand, som vi pumper op til at drikke. Nogle få af de pesticider, som bruges i dag, udvaskes også, så i fremtiden vil det sandsynligvis være dem, vi finder i grundvandet.
Er pesticider gennemtestede og sikre?
Både ja og nej. Pesticider skal være gennemtestede og sikre, før de må bruges. De Europæiske og danske myndigheder kræver omfattende dokumentation, før et pesticid kan godkendes. Men pesticider er alligevel omdiskuterede, og forskning har kædet nogle pesticider sammen med bl.a. nedsat intelligens, hormonforstyrrelser og kræft. Dertil kommer cocktaileffekten, som betyder, at stoffer der hver for sig, er testede til at være sikre, i samspil kan blive til en sundhedsskadelig cocktail.
Bør gravide og børn helst undgå pesticidrester?
Nogle pesticider er mistænkt for at skade børns hjerneudvikling eller for at være hormonforstyrrende. Fostre og børn er særligt følsomme overfor påvirkninger fra kemikalier. For at være på den sikre side anbefaler flere forskere derfor, at gravide og børn undgår pesticidrester i mad ved at spise økologisk.