Bestyrelsen i Coop Danmark
Lasse Bolander er formand i Coop Danmarks bestyrelse. Mød ham og de øvrige medlemmer her.
Lasse Bolander
Bestyrelsesformand
Lasse Bolander startede sin karriere i fødevarebranchen hos blandt andet Tulip og Arla Foods. Han har ligeledes tilbragt en årrække i mediebranchen senest som koncernchef i Berlingske Media. Udover formandsposten i Coop Danmarks bestyrelse er Lasse Bolander også bestyrelsesformand i bl.a. Information A/S, KHR Arcitecture A/S Direct Gruppen A/S, Spejder Sport A/S og Travelmarket A/S. Lasse Bolander er medlem af bestyrelsen i Foreningen AP Pension, OK amba, Trap Danmark og Einar Willumsen A/S.
Lasse Bolander er født i 1968 og indtrådte i Coop Danmarks bestyrelse juni 2008.
Jørgen Clausen
Næstformand
Jørgen Clausen er direktør i Buresø Invest med et langt og indgående kendskab til dansk dagligvarehandel, bl.a. fra sin tid som adm. direktør i det daværende FDB og som koncerndirektør i Danske Trælast/DT Group. Udover posten som næstformand i Coop Danmarks bestyrelse er Jørgen Clausen medlem af bestyrelsen i Accunia A/S, Accunia Fondsmæglerselskab A/S og Coop Holding A/S.
Jørgen Clausen er født i 1956 og indtrådte i Coop Danmarks bestyrelse marts 2007.
Sofie Irgens
Head of Business Unit & Non-executive Board Member
Ansat hos Danfoss
Sofie Irgens var, inden hun kom til Danfoss, senest ansat i vindmøllevirksomheden KK Wind Solutions og inden da ti år hos Velux. Hun har derudover en baggrund fra konsulenthuset McKinsey. I Coop Danmarks bestyrelse bidrager Sofie Irgens i særlig grad med sine kompetencer indenfor digitalisering og butikskoncepter. Hun er desuden medlem af Coop ambas bestyrelse.
Sofie Irgens er født i 1981 og indtrådte i Coop Danmarks bestyrelse november 2018.

Erik Gunset Sønsterud
Koncernchef Elkjøp Nordic
Erik Gunset Sønsterud er adm. Direktør for Elkjøp Nordic, Nordens største forhandler af forbrugerelektronik, som driver Elgiganten i Danmark. Tidligere har Erik Gunset Sønsterud været partner i PwC og finansdirektør i Nordens største bilkoncern, MøllerGruppen. Han er desuden formand for bestyrelsen i Elgiganten A/S.
Erik Gunset Sønsterud er født 1967 og indtrådte i Coop Danmarks bestyrelse september 2020.
Pernille Wendel Mehl
Adm. direktør for Danske Lotteri Spil A/S
Pernille har en mere end 25 år lang karriere inden for markedsføring og dagligvarer. Hun har tidligere arbejdet med dagligvarer som produkt- og marketingchef i Schulstad Lantmännen fra 1997-2000 og som marketingchef i Orkla Foods 2003-2006. Fra 2007 til 2014 var hun direktør i et af Danmarks største reklamebureauer, BBDO, de sidste fire år som adm. direktør. Hun er desuden formand for Dansk Markedsføring.
Pernille Mehl er født i 1972 og indtrådte i Coop Danmarks bestyrelse marts 2021.
Peter Nielsen
Uddeler i SuperBrugsen Slangerup
Peter Nielsen har årtiers erfaring med salg af dagligvarer. Han startede som uddeler i Løkken Brugsforening i 1987 for i 1992 at skifte til Slangerup Brugsforening, hvor han i dag har været i mere end 25 år. Peter Nielsen er desuden medlem af bestyrelsen i Coop Holding A/S, Brand af 1848 Fond og Coop amba.
Peter Nielsen er født i 1960 og indtrådte i Coop Danmarks bestyrelse april 2019.

Karl Folke Axel Wistrand
Professional Board Member
Karl Wistrand har i mange år arbejdet i to af Sveriges største dagligvarevirksomheder, Ica og Coop Sverige. I Ica som finansdirektør i godt 11 år, og i Coop Sverige som adm. direktør i perioden 2007 til 2009. Siden har han i en årrække været medlem af direktionen i Swedavia, der driver og udvikler lufthavne i Sverige. Karl Wistrand er også medlem af bestyrelsen i Coop Holding.
Karl Wistrand er født i 1957 og indtrådte i Coop Danmarks bestyrelse januar 2018.
Krista Skovgaard Hansen
Medarbejdervalgt
Krista Hansen er medarbejdervalgt i Coop Danmarks bestyrelse. Krista er uddannet bager, konditor og chocolatier, og har været bagermester i Kvickly i ni år. Krista Hansen sidder desuden i hovedbestyrelsen i fødevareforbundet NNF, har en bestyrelsespost i det faglige udvalg for bagere og har siden 2012 været landsklubformand for NNF (slagter og bagerafdeling).
Krista Hansen er født i 1968 og indtrådte i Coop Danmarks bestyrelse juni 2019.
Claus Solvig
Medarbejdervalgt
Claus Solvig er medarbejdervalgt i Coop Danmarks bestyrelse og kender til alle hjørner af Coops forretning, hvor han bl.a. har været butikselev, arbejdet i logistik, kørt truck, ekspederet og i dag arbejder på kontor. Claus Solvig er desuden bestyrelsesmedlem i Handelsområdets koordinationsudvalg (HAK) og HK Handel, landsklubformand for HK Kontor & Logistik og formand for Coop Faglig.
Claus Solvig er født i 1963 og indtrådte i Coop Danmarks bestyrelse januar 2002.