Kampen mod PFAS

Coop har engageret sig i kampen mod PFAS siden 2015, hvor vi begyndte at forbyde de første varer, der indeholdt PFAS. Coop har i dag udfaset PFAS i mange produktgrupper, det drejer sig om pap- og papiremballage, kosmetik- og plejeprodukter, tandtråd, gulvsæbe, tekstil, sko, boligtekstil, møbler, gulvtæpper, imprægneringsmidler og senest havehynder og parasoller. 

Coops arbejde har inspireret til ny lovgivning i blandt andet USA, og Coop rådgiver EU-kommissionen i forhold til udviklingen af deres nye kemikaliestrategi.  

Coop ønsker et nationalt forbud mod PFAS i forbrugerprodukter såvel som på EU-plan.

I Coop har vi kun PFAS-fri havehynder og parasoller

Havehynder og parasoller er ofte imprægneret med PFAS, fordi kemikalierne kan gøre tekstil både vand- og smudsafvisende. Men ikke i Coop. For PFAS kan afgives til omgivelserne, og derfor vil vi ikke bruge det på havehynder, som vi kommer i kontakt med via huden, og parasoller, som kan afgive PFAS, når det regner.

Vi ønsker et forbud mod PFAS

Coop indsendte i september 2023 et høringssvar til EU’s Kemikalieargenturs lovforslag om forbud mod PFAS.

I høringssvaret bakker vi op om forbuddet, men argumenterer også for, hvorfor et stop for brugen af PFAS både kan og bør gå hurtigere.

Milepæle i kampen mod PFAS 
2015: Forbud mod PFAS i emballage og madpapir
Coop forbyder i foråret 2015 PFAS i emballage, bagepapir, madpapir fx muffinforme. Mikroovnspopcorn tages af hylderne, da der ikke findes poser uden PFAS.

2015: Verdens første mikroovnspopcorn uden PFAS 
Coop lancerer i efteråret 2015 verdens første mikroovnspopcorn i emballage uden PFAS. 

2015: Coop lancerer kemistrategien Det beskidte dusin 
Coop beslutter at udfase 12 grupper af problematiske kemikalier, og i dag findes ingen af disse stoffer i Coops egne varer.   

2016: Forbud mod PFAS i overtøj, tekstil og boligtekstil 
Coop udfaser PFAS i overtøj og alle andre tekstiler, hvor det kan bruges som bl.a. imprægnering for at gøre materialerne vand- og smudsafvisende. 

2017: Coop lancerer kampagnen NYkemilov.nu 
Coop har gennem årene forbudt mange stoffer, som er under stærk mistanke for at være bl.a. kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, men stofferne er stadig lovlige at bruge i resten af markedet. Derfor iværksætter Coop kampagnen Nykemilov.nu med henblik på at få stofferne helt forbudt. 20.000 danskere skriver under, og Folketinget vedtager senere et forbud mod PFAS i emballage.   

2018: Coop inspirerer til ny lovgivning i USA 
I delstaten Washington ønsker politikerne at forbyde PFAS i emballage. Det gjorde Coop allerede i 2015, og eksemplet fra Coop bliver fremhævet i behandlingen af lovforslaget i Washington. Efterfølgende vedtager Californien et tilsvarende forbud. 

2019: Coop forbyder PFAS i kosmetik- og plejeprodukter 
Der har aldrig været PFAS i Coops egne kosmetik og plejeprodukter, men nu siger vi også nej tak til at sælge mærkevarer med PFAS i vores butikker og online. I den forbindelse tager vi kendte varemærker af hylden. Initiativet giver positiv genlyd helt i USA.   

2020-2023: Coop rådgiver EU-kommissionen 
EU-Kommissionen inviterer Coop med i en ekspertgruppe, der skal give kvalificeret input til EU’s Kemikaliestrategi, der har til formål at beskytte EU’s borgere mod problematisk kemi. 

2023: Coop fjerner stegepander med PFAS fra eget sortiment 
Alle stegepander fra Coops egne varemærker indeholder ikke PFAS, og det samme gælder og bage- og brødforme fra egne mærker. 

2024: Coop sælger kun havehynder og parasoller, der er fri for PFAS
Med initiativet har Coop nu forbud mod PFAS i: Pap- og papiremballage, kosmetik- og plejeprodukter, tandtråd, gulvsæbe, tekstil, sko, boligtekstil, imprægneringsmidler, stegepander og bageartikler fra egne varemærker samt havehynder og parasoller.

Hvad er PFAS?

PFAS er en samlet betegnelse for en stor gruppe af syntesiske, menneskeskabte kemikalier, opfundet i 1950’erne. Der findes i dag tusindvis af forskellige PFAS-stoffer med unikke kemiske egenskaber. De kan fx sky fedt, vand og snavs og er meget modstandsdygtige overfor varme. 

Problemet med PFAS er, at stofferne nedbrydes meget langsomt, og at nogle af dem derfor ophobes i mennesker og natur. Derfor kaldes de også for evighedskemikalier.  

Når vi producerer og bruger stofferne, vil de på sigt ophobes i mennesker og miljø, og når niveauerne bliver høje nok, ser vi uønskede i effekter mennesker og miljø. Særligt børn og fostre er sensitive overfor PFAS. Udsættelsen for PFAS er bl.a. kædet sammen med nedsat immunforsvar, vise former for kræft, leverskader, fertilitetsproblemer, abortrisiko, fedme og diabetes.  

Se Kræn Østergaard Nielsen, adm. direktør i Coop, fortæller om Coops "Fri for PFAS"-mærke:

Ofte stillede spørgsmål om PFAS:

Hvad er Coops holdning til PFAS?

I Coop er vi bekymrede for PFAS, fordi stofferne kan ende i vores mad og kroppe, og udsættelsen for PFAS er kædet sammen negative sundhedseffekter. Derfor har vi siden 2015 arbejdet systematisk med at udfase kemikalierne fra vores varer.Vi presser på politisk for at få forbudt PFAS – både i Danmark og EU, da vi ikke mener at disse stoffer hører hjemme hverken i varer eller miljø.

Der opstår næsten på ugentlig basis ny viden og opdagelser om PFAS. Selvom vi i Coop har arbejdet med at udfase PFAS i mange år, og har forbud mod stofferne i de fleste varegrupper, må vi erkende, at der fortsat mangler viden og løsninger på området. Udfasningen af PFAS er en rejse, som vi heldigvis startede på allerede i 2015, hvor de først tegn på problemet viste sig. Vi nået længere end de fleste, men vi er desværre ikke i mål endnu.   

I hvilke varer har Coop forbud mod PFAS?

Coop har udfaset PFAS i mange produktgrupper. Det drejer sig bl.a. om pap- og papiremballage, kosmetik- og plejeprodukter, tandtråd, gulvsæbe, tekstil, sko, boligtekstilog imprægneringsmidler. 

Gælder det kun egne mærker, eller er der hele varegrupper, som er uden PFAS?

Det gælder hele varegrupper, ja, hvor vi har udfaset PFAS, og hvor vi er meget opmærksomme på, at det ikke kommer tilbage på nogen måde i sortimentet. 

Betyder det, at alle Coops varer fri for PFAS?

Nej. PFAS kan fx også bruges i elektronikprodukter, og her findes der på nuværende tidspunkt ikke alternativer. 

Hvorfor sælger Coop stadig udvalgte stegepander med PFAS?

Der er ikke nogen sundhedsmæssig risiko ved at spise mad, der er tilberedt på en stegepande med PFAS-belægning. I stegepander er PFAS bundet så godt til panden, at stofferne ikke afgives til maden. Vi har i første omgang koncentreret os om at fjerne PFAS dér, hvor de bruges i ”fri form” og frigives, når vi bruger varerne. Det vil sige i alt fra madpapir, tøj, tandtråd og kosmetik til cykelolie og boligtekstiler. 

Hvad er Coops strategi/Politik for PFAS/Kemi?

I Coop mener vi ikke, at mennesker, dyr og natur bør udsættes for problematisk kemi. Derfor anvender vi forsigtighedsprincippet i vores arbejde. Det betyder, at vi også forbyder lovlige stoffer i vores varer, hvis vi mener, at den eksisterende lovgivning ikke i tilstrækkelig grad tager højde for risici, der kan være ved forbundet med udsættelsen for kemikalierne. 

Vi har arbejdet systematisk med at udfase PFAS fra vores varer siden 2015, hvor en forskergruppe slog fast, at PFAS var mere problematisk end hidtil antaget. Vi har først og fremmest haft fokus på de områder, hvor PFAS kan smitte af til maden, har hudkontakt samt findes i produkter til børn.    

Hvad gør vi for at håndhæve vores krav?

  • Det står i alle vores kontrakter, at leverandørerne ikke må bruge PFAS i produktionen af deres varer
  • Vi har en løbende dialog med vores leverandører, hvor vi sikrer os, at de forstår og lever op til Coops krav
  • Vi har et omfattende testprogram, hvor vi løbende får testet risikovarer, for at sikre, at de ikke indeholder PFAS  

Vil I også stoppe med at sælge stegepander?

I første omgang har vi Danmarks største sortiment af PFAS-fri stegepander, og vi arbejder videre med at få PFAS ud af alle forbrugerprodukter, herunder også stegepander.

Er der PFAS i Coops Fødevarer?

PFAS kan desværre måles alle steder. Det er resultatet af mange års brug af stofferne. Myndighederne kan derfor spore PFAS som forurening i bl.a. grundvand, regnvand, jord og fødevarer. Dog ofte i meget små mængder. 

Tester Coop varer for PFAS?

PFAS kan desværre måles alle steder. Det er resultatet af mange års brug af stofferne. Myndighederne kan derfor spore PFAS som forurening i bl.a. grundvand, regnvand, jord og fødevarer. Dog ofte i meget små mængder. Det vil desværre være en uoverstigelig opgave for Coop at teste alle varer for PFAS-forurening. Fødevarestyrelsen har et testprogram, hvor de tester fødevarer for PFAS-forurening, og i Coop vi trygge ved at myndighederne håndterer denne opgave.  

Vi har dog arbejdet intensivt for at udfase og forbyde at PFAS tilsættes til varer, som fx en imprægnering af overtøj eller som ingrediens i cremer. Her har vi et omfattende test- og kontrolprogram, der monitorerer at Coops varer ikke indeholder tilsat PFAS. 

Er der PFAS i Coops toiletpapir?

Forekomsten af PFAS i toiletpapir skyldes med al sandsynlighed, at PFAS ofte bliver brugt i fx pap- og papiremballage i udlandet, og at ca. 70% af alt pap og papir genbruges. På den måde kan genbrugspapir med PFAS ende i toiletpapir. Løsningen på denne udfordring er efter vores mening at stoppe brugen af PFAS ved kilden – altså at forbyde PFAS i pap- og papiremballage, som det er tilfældet i Danmark. Der burde ikke være nogen risiko for forbrugeren ved at bruge toiletpapir med et lille indhold af PFAS.