Kemi i hudpleje og kosmetik
Kemi i hudplejerutinen
Hver dag er vores hud i kontakt med en lang række kemiske produkter. Det sker både når vi vasker os, beskytter os mod solen og når vi bruger cremer og kosmetik. Alle disse produkter er fremstillet af både naturlige ingredienser og kemisk fremstillede stoffer. De mange forskellige ingredienser er vigtige for produkternes effekt og holdbarhed.
Desværre er der dog også en håndfuld kemiske stoffer i produkterne, der har vist sig at være skadelige for både miljøet eller vores sundhed. Det er fx stoffer, som kan være hormonforstyrrende og allergifremkaldende.
Derfor har vi valgt helt at fjerne alle kemiske og naturlige stoffer, som er under mistanke for at være skadelige. Nedenfor kan du læse mere om, hvilke stoffer vi har fjernet og, hvad du selv kan gøre for at undgå dem.
Om stoffet MI
Methyl isothiazolinone også kaldet MI er et konserveringsmiddel, der bruges i eksempelvis, shampoo, vaskepulver, rengøringsmidler og maling. Konserveringsmidler beskytter produkter mod vækst af svampe og bakterier og øger dermed holdbarheden af et produkt. MI er desværre også stærkt allergifremkaldende og kan give udslæt, rødme og kløe. MI-Allergi varer resten af livet, så hvis man først er blevet allergisk over for MI, vil man altid reagere, hvis man udsættes for MI igen.
En EU-lovgivning, som forbyder MI i såkaldte leave-on plejeprodukter (cremer, deodoranter mv.), trådte i kraft i februar 2017. Men det er fortsat tilladt at bruge MI i produkter, som skylles af huden, fx shampoo og sæber. Der er heller ikke planer om et EU-forbud mod MI i maling, vaske- og rengøringsmidler og håndopvaskemidler.
Hvad gør Coop på dette område?
Coop har aldrig tilladt brugen af MI i egne varemærker. Det vil sige at alle typer produkter i mærkerne , X-tra, Tusindfryd, Minirisk og Coop aldrig har indeholdt MI.
I januar 2014 fjernede Coop Huggies vådservietter fra alle butikker, da disse på daværende tidspunkt indeholdt MI. Sidenhen har Coop arbejdet for at udfase MI i alle andre produkter, som sælges i vores butikker – de såkaldte mærkevarer. Fra september 2016 har alle plejeprodukter og håndopvaskemidler, der sælges i Coops fysiske butikker været fri for MI i mængder, hvor det udgør en risiko for at udvikle ny allergi.
Hvad kan du selv gøre?
Som forbruger kan man undgå MI i kosmetiske produkter ved at læse indholdsdeklarationen og undgå stoffet Methylisothiazolinone og methylchloroisothiazolinone.
Man kan også altid gå efter svanemærkede produkter og produkter mærket med Den blå Krans, da disse ikke må indeholde MI.
Om duftstoffer
Der findes en række duftstoffer, som er særligt allergifremkaldende. Duftstoffer tilsættes produkter, for at tilføre duft. Produkter, der tilsættes duftstoffer, er bl.a. kosmetik og plejeprodukter, parfumer, cremer, duftlys, rengøringsmidler og luftfriskere.
Hvad er problemet med duftstoffer?
Omkring 100 af de mest anvendte duftstoffer i kosmetik, rengøringsmidler, duft lys og luftfriskere er kendt for at være allergifremkaldende. De 26 mest brugte duftstoffer skal deklareres på emballagen, i de produkter, hvor de indgår. Øvrige duftstoffer skal kun angives som parfume. Det er bedst at bruge så få duftstoffer som muligt, hvis man vil forebygge allergi.
Hvad gør Coop på dette område?
Coop har stort fokus på allergifremkaldende stoffer og parfume. Derfor har vi forbud mod de deklarationspligtige duftstoffer i alle egne varemærker, også på discountvarer. Senest har Coop forbudt 3 problematiske duftstoffer ud over de 26 duftstoffer, der i dag er deklarationspligtige. Coop har i øvrigt et forbud mod duftlys.
Om duftstoffer
Der findes en række duftstoffer, som er særligt allergifremkaldende. Duftstoffer tilsættes produkter, for at tilføre duft. Produkter, der tilsættes duftstoffer, er bl.a. kosmetik og plejeprodukter, parfumer, cremer, duftlys, rengøringsmidler og luftfriskere.
Hvad er problemet med duftstoffer?
Omkring 100 af de mest anvendte duftstoffer i kosmetik, rengøringsmidler, duft lys og luftfriskere er kendt for at være allergifremkaldende. De 26 mest brugte duftstoffer skal deklareres på emballagen, i de produkter, hvor de indgår. Øvrige duftstoffer skal kun angives som parfume. Det er bedst at bruge så få duftstoffer som muligt, hvis man vil forebygge allergi.
Hvad gør Coop på dette område?
Coop har stort fokus på allergifremkaldende stoffer og parfume. Derfor har vi forbud mod de deklarationspligtige duftstoffer i alle egne varemærker, også på discountvarer. Senest har Coop forbudt 3 problematiske duftstoffer ud over de 26 duftstoffer, der i dag er deklarationspligtige. Coop har i øvrigt et forbud mod duftlys.
Hvad kan du gøre?
Du kan gå efter Coops egne varemærker samt produkter mærket med Svanen eller Den Blå Krans, hvis du vil undgå særligt allergifremkaldende stoffer. Kendte allergener bør helt undgås.
Om hormonforstyrrende stoffer
Nogle kemiske stoffer har samme virkning som kroppens naturlige hormoner, mens andre kemiske stoffer kan påvirke omsætningen af de naturlige hormoner i kroppen. Det er den slags stoffer, som går under betegnelsen hormonforstyrrende stoffer, fordi stofferne kan medføre forstyrrelser i hormonbalancen.
I kosmetiske produkter såsom plejeprodukter og solcreme bruges der ofte en række stoffer, som er under mistanke for at være hormonforstyrrende. Det drejer sig bl.a. om visse parabener og solfiltre, samt BHA og BHT.
Hvad er problemet med hormonforstyrrende stoffer i hudpleje og kosmetik?
De sundhedsmæssige konsekvenser af hormonforstyrrende stoffer kan være barnløshed, dårlig sædkvalitet og tidlig pubertet. Solfiltre giver særlig anledning til bekymring fordi det også anvendes til små børn. Stofferne Ethylhexyl Methoxycinnamate, Benzophenone-1, -2, -3, -4, og 4-MBC er eksempler på solfiltre med hormonforstyrrende effekt. Miljøstyrelsen opfordrer til at man undgår solcremer med 4MBC og benzophenoner.
Hvad gør Coop på dette område?
Coop vil være på den sikre side, og derfor indeholder vores varer ingen stoffer, som mistænkes for at give hormonforstyrrelser. Coop har derfor et totalforbud mod ALLE stoffer, der er under mistanke for at være hormonforstyrrende i alle Coops egne varemærker. Coop forbød parabener i egne varemærker allerede i 2006.
Hvad kan du gøre?
Hvis du vil undgå stoffer, som er under mistanke for at være hormonforstyrrende, kan du gå efter Coops egne varemærker. Du kan også vælge svanemærkede kosmetik- og plejeprodukter, da disse ikke må indeholde stoffer der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Du kan også bruge Kemiluppen. Kemiluppen er en gratis app fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, som kan hjælpe dig med at undgå problematiske stoffer i kosmetik og personlige plejeprodukter.