Logo

Målsætning for Coop Folkeskove

Det overordnede mål for Coop Folkeskove er udvikling af ny skov og natur i Danmark med henblik på binding/lagring af CO2. Formålet er yderligere at skabe mere offentlig tilgængelig skov og natur i Danmark, samt fremme en mere mangfoldig natur. Projekterne skal derfor både bidrage til at understøtte de nationale målsætninger om 70% reduktion af CO2-udledning i 2030, samt bidrage positivt til biodiversiteten og forøgelsen af det danske skovareal til 25%.

De nye skove og naturarealer skal skabe merværdi i de lokalsamfund hvor de etableres – og ved lokalt engagement skal de bidrage til at skabe rum for fællesskab og aktiviteter.

Skov- og naturarealerne skal designes og udvikles med stor fokus på rekreative værdier – men hvor der samtidig tages hensyn til udvikling af biodiversiteten og skovens træproduktion. Skovene skal etableres og drives uden brug af pesticider.

Alle Coop Folkeskove skal pålægges fredskovspligt og skal certificeres efter FSC certificeringsstandard.

Etableringen af skoven skal ske med respekt for de allerede forekommende naturværdier og biotop-typer, som findes i området. Disse skal fremmes af etableringen.

Coop Folkeskove ønsker og arbejder på at opnå internationalt anerkendte klimakreditter i de etablerede skove. Arbejdet med udvikling af standarder for godkendelse af klimakreditter, kan afstedkomme ændringer i retningslinjer for driften af skovene.

 Delmål: Overordnede skovdyrkningsmæssige mål

Udvikling af nye skove er et langsigtet arbejde – og en lang række af de opstillede målsætninger vil tage lang tid at opnå. Den fulde målsætning vil efter al sandsynlighed først være nået i løbet af en trægeneration (60-70 år for nåletræ – 100-150 år for løvtræ).

I skovdriften skal der være fokus på, at Coop Folkeskove skal være vedmasseproducerende skove, der sikrer optimal binding af CO2. Dette skal ske under hensyntagen til, at der samtidig sker en udvikling af de naturmæssige og rekreative værdier i skovene.

Centrale skovdyrkningsmæssige principper er bl.a.:

  • Skovene skal designes og udvikles, så der på langt sigt kan praktiseres naturnær skovdrift. Generelt skal opbygning af skovene være præget af blandingsbevoksninger, der på lang sigt kan sikre opretholdelse af et vedvarende skovdække ved et minimal brug af renafdrifter. Anvendelse af naturnære principper skal på lang sigt resultere i en skov, der er stabil og modstandsdygtig over for storme, sygdomsangreb, klimaforandringer mv..

  • Der skal ske udpegning af områder i skovene, hvor udvikling af mangfoldig natur har hovedfokus. Eksempler herpå er urørt skov, lysåbne arealer, genskabelse af vådområder mv. Dette skal ske på steder i skoven, hvor det er ønsket at skabe synlig variation til glæde for dyr, planter og mennesker. Naturlige biotoper med høj naturværdi søges styrket og spredningskorridorer etableres.

 Delmål: Træartsvalg

Der skal anvendes lokalitetstilpassede træarter, der kan sikre opbygning af en langsigtet robust skov. Træartsvalget skal ligeledes være klimatilpasset, med hvilket der menes, at der skal anvendes stabile træarter, som kan forventes at imødekomme fremtidens forventede klimaforandringer. Med det overordnede formål om høj CO2-binding og langsigtet produktion af kvalitetstræ, vil højtproducerende træarter have fokus i træartsvalget. Dette betyder, at højtydende nåletræsarter, som f.eks. douglasgran, grandis, lærk, sitkagran mv. vil være en væsentlig del af træartsvalget. Af det samlede bevoksede areal i skoven må nåletræ dog maksimalt udgøre 60%.

Skovene skal have en væsentlig del af hjemmehørende løvtræarter. Med væsentligt menes her min. 30% af skovens bevoksede areal. På bedre jordbunds-lokaliteter vil løvtræarter som f.eks. bøg, eg, fuglekirsebær mv. naturligt indgå som vedmasseproducereden træarter. På magre lokaliteter skal hjemmehørende løvtræarter primært tjene følgende formål:

  1. Sikre en større anvendelse af skovdyrkningssystemer baseret på vedvarende skovdække, blandingsbevoksninger og naturlig foryngelse.
  2. Forbedre stabiliteten af nåletræsbevoksningerne på længere sigt ved at etablere flere indre og ydre løvtræbælter samt ved gruppevis indblanding i bevoksninger.
  3. Forbedre skovklimaet og jordbundstilstanden og herved skabe bedre muligheder for selvforyngelse.
  4. Forbedre herlighedsværdien i skoven.

Der tilstræbes generelt at plante blandingsbevoksninger, således træarterne kan komplementere hinanden. Det tilstræbes det, at der i alle bevoksninger anvendes hurtigt voksende træarter som ammetræer og/eller sportræer. Dette skal sikre en optimal produktion på arealet, allerede fra kulturstart. Eksempler på hurtigt voksende træarter er lærk, fuglekirsebær, rødel, poppel mv.

Der indplantes hjemmehørende buske til gavn for vilde dyr samt for at øge biodiversiteten.

 Delmål: Vedmasseniveau og hugst 

Der skal sikres en opbygning af vedmasse i skovene. Skoven skal sammensættes, således den gennemsnitlige årlige tilvækst på de produktive arealer i skovene skal være min. 10 m3 pr. år. Lageret af vedmasse i skovene skal opbygges til og fastholdes på min. 150 m3/ha i gennemsnit på skovens bevoksede areal.

På sigt skal der drives en bæredygtig hugst i skovens bevoksninger. Bæredygtig hugst sikres bl.a. ved opretholdelse af FSC-certificering. Bevoksningerne skal forvaltes med henblik produktion af kvalitetstræ, der indgå som en bæredygtig naturressource i den videre værdikæde.

Ved hugst i skovene tilstræbes det, at træet så vidt muligt afsættes som produkter, hvor der sikres en forsat lagring af CO2 og/eller substitution af andre mere CO2 belastende produkter. Dette udelukker dog ikke, at der, som led i dyrkningen af skoven og optimal anvendelse af skovet træ, produceres og sælges træ til bioenergi o.lign.

 Delmål: Naturbeskyttelse

Generelle forhold:
For at fremme biodiversiteten og beskytte naturen er der fokus på følgende forhold i etablering af skoven og den daglige drift:

  • For at højne skovens naturværdi sikres der en væsentlig andel af lysåbne arealer.
  • Der udvælges gamle træer, der bevares til naturligt henfald.
  • Storkronede træer fremmes af hensyn til sikring af redetræer og landskabelige hensyn
  • Eksisterende lysåbne arealer plejes og holdes frie for opvækst af træ og buske.
  • Moser og enge friholdes for vedopvækst.

Grøn driftsplan med udpegning af værdifulde natur- og kulturværdier:
Som et centralt led i planen for skoven skal der udarbejdes en grøn driftsplan, herunder skovkort, med udpegning af værdifulde natur- og kulturværdier og målsætning og plan for udvikling og drift af disse.

Ved udførelse af alle driftsopgaver med tungt maskineri anvendes en opgavebeskrivelse. Opgavebeskrivelsen udleveres til maskinføreren forud for opgavens igangsættelse og angiver via tekst og skovkort, hvordan opgaven skal udføres, samt hvor der skal tages specielle hensyn – f.eks. til gravhøje eller lignende.

Urørt skov og åbne naturarealer:
Der udlægges urørt skov, arealer til naturlig tilgroning og lysåbne naturarealer. Disse såkaldte biodiversitetsarealer udgør som minimum 20% af ejendommens samlede areal. På minimum 10% af det potentielle skovrejsningsareal skal der etableres nye biodiversitetsarealer. Driftsformålet på disse arealer er at sikre og udvikle biodiversiteten. På naturarealer (incl. urørt skov) kan der gennemføres naturpleje, for at sikrer udvikling mod den ønskede tilstand. Træ på plejede naturarealer må man godt udnytte til flis og andet.

Pleje af åbne naturarealer kan ske ved græsning med husdyr eller afslåning af græs til f.eks. høslet.

Genskabelse af naturlig hydrologi (søer, moser, åbning af dræn mv.), hvor det er relevant, anses som naturlige tiltag til at fremme en mangfoldig natur.

Dødt ved:
Det er målsætningen, at der på det bevoksede areal, i løbet af første trægeneration, skal opbygges et lager af dødt ved i gennemsnit på minimum 15 m3 pr. ha. på det bevoksede areal (excl. areal med urørt skov).

Ved foryngelseshugster efterlades min. 5 træer eller ca. 10 m3 ved på roden pr. ha i produktionsskoven til naturligt henfald og død (redetræer og dødt ved). Valget af disse træer foretages, så evighedstræerne udgøres af langsigtede stabile arter og individer typisk fra overstandermassen. Evighedstræerne kan erstattes af 5 højstubbe i de tilfælde, hvor der ikke findes egnede stabile individer.

Ved tyndinger i mellemaldrende bevoksninger efterlades der min. 3 højstubbe (så høje som muligt) eller min. 3 liggende træer pr. ha i alt.

Gamle træer bevares til naturligt henfald. Enkelte vindfældede træer tilstræbes også at henfalde naturligt.

Myretuer, rævegrave, fuglereder og gamle henfaldne træer skal der tages hensyn til ved planlægning af skovning.

Faste kørespor:
Alle operationer i skoven gennemføres fra faste kørespor for at skåne den øvrige skovbund mest muligt.

Pesticider:
Der anvendes ikke pesticider i skovens drift. Kun undtagelsesvis kan der sprøjtes på det bevoksede areal – eksempelvis i forbindelse med gentilplantning på store stormfaldsflader (mod snudebiller) eller mod invasive arter (f.eks. bjørneklo o.lign.). Den undtagelsesvise brug af pesticider er kun muligt, hvis dette er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende certificeringsbestemmelser i FSC.

Beskyttelse af fortidsminder:
Fortidsminder vil blive registeret i forbindelse med udarbejdelse af den Grønne Driftsplan. Her foretages der registrering af nødvendige plejetiltag og nødvendige hensyn. Plejetiltagene foretages i forbindelse med den daglige drift.

 Delmål: Rekreative værdier

Skovene skal udvikles og drives, så de giver høj rekreativ værdi for de lokalsamfund, hvor de er beliggende.

Offentlighedens mulighed for adgang til skovene skal sikres. Som minimum skal der i skovene etableres et afmærket netværk af trampestier. Adgangsreglerne, svarende til reglerne for offentligt ejede skove, jf. Naturbeskyttelsesloven, skal være gældende for Coop Folkeskove.

For de enkelte folkeskove etableres der et lokalt skovråd, med eget kommissorium. De lokale skovråd skal med baggrund i deres kommissorium fastsætte de nærmere rammer for udvikling og drift af friluftsaktiviteter og øvrige rekreative tiltag i de enkelte skove.

Coop Folkeskove A/S 
Roskildevej 65 
2620 Albertslund

Mail: coopfolkeskov@coop.dk

CVR
41488972

Visuelt materiale fra Coops jorde ved Holstebro er ejet af Coop og leveret af Martin Strunge Filmdesign.