Partnerskaber

Der kan være langt fra de intentioner, som internationale konventioner foreskriver, til den praksis som findes i nogle lande, brancher og produktioner.

I Coop arbejder vi aktivt med vores leverandører og udvikler løbende nye aftaler. Vores arbejde med etisk leverandørstyring tager udgangspunkt i tre internationale samarbejder, vi har valgt at forpligte os til.

Etisk Handel Danmark

Dansk Initiativ for Etisk Handel er et multistakeholder initiativ i Danmark, hvor NGO’er, fagbevægelser, erhvervsorganisationer og virksomheder sammen diskuterer og finder fælles løsninger på etiske udfordringer. Det kan for eksempel være problemer med diskrimination på en arbejdsplads i Vietnam eller dårlige arbejdsmiljøforhold i tekstilbranchen.

Coop er medstifter af initiativet. Vi engageret os, fordi vi mener, det er afgørende at videregive vores erfaringer, få adgang til nye løsningsmodeller samt være på forkant med innovative partnerskaber som kan fremme ansvarlighed i internationale forsyningskæder. Læs mere om Etisk Handel Danmark.

Global Compact

Coop Danmark er den første danske detailhandel, der tilsluttede sig Global Compact. Global Compact er FN’s 10 principper, som omfatter arbejdstager- og menneskerettigheder, miljø og udvikling samt antikorruption.

Som medlem forpligter vi os gennem konkrete virksomhedsaktiviteter til at drive og udvikle de 10 principper, samt løbende at rapportere om deres fremskridt.

De 10 principper er identiske med vores grundprincipper inden for etisk handel, og de afspejler den måde vi ønsker at engagere os i omverdenen på.  Vi vil gerne bidrage til positiv udvikling gennem forbedrede forretningsaktiviteter og være åbne omkring vores indsatser og de problemstillinger, som er knyttet hertil. Læs mere om Global Compact.

Amfori

Amfori er den ledende globale virksomhedssammenslutning for åben og bæredygtig handel. Amforis vision er ’en verden hvor al handel giver sociale, miljømæssige og økonomiske fordele for alle’.
Coop er medlem af Business Social Compliance initiative (BSCI), der hører under Amfori. BSCI opstiller krav til overholdelse af internationale menneske- og arbejdstagerrettigheder i produktionen af både fødevarer og non-food varer. Coop bidrager aktivt til at drive og udvikle de standarder, der opereres efter og er dermed med til at fremme gode arbejdsforhold globalt. BSCI foretager auditering på fabrikker i lande som Kina, Madagaskar og Colombia, hvor der kan være risiko for overtrædelser af internationale sociale standarder.
Siden 2012 har vi drevet et selvstændigt kontor i Hong Kong. Her arbejdes der for at sikre, at det samarbejde, vi har med leverandørerne, ikke kun handler om pris, mængde og levering, men også omfatter kontrol af varekvalitet, arbejdstagerrettigheder og arbejdsforhold. Det er beskrevet i vores code of conduct og i BSCI-standarden.

Klima

Det skal være lettere at leve klimavenligt i hverdagen. I Coop arbejder vi for at nedsætte vores klimaaftryk og hjælpe danskerne til mere klimavenlige valg.

Kemi i hverdagen

I Coop venter vi ikke på lovgivning, før vi fjerner skadelige stoffer fra varerne.