Mangfoldighedspolitik

Formålet med denne politik er at beskrive Coop amba koncernens (herefter kaldet Coop) overordnede holdning og strategiske mål indenfor mangfoldighed.

Coop er en andelsforening ejet af 2 mio. medlemmer. Coop er en koncern med en række forskellige forretningsområder, herunder også Coop Danmark A/S. Coop Danmark A/S er en af Danmarks største private arbejdspladser med over 35.000 medarbejdere.

Coop anser mangfoldighed som en væsentlig og integreret del af at drive en ansvarlig forening og forretning, der understøtter og fremmer det fulde potentiale af vores ledere, medarbejdere og frivillige og samtidig afspejler det omkringliggende samfund og de kunder der handler hos Coop. Coop anser mangfoldighedsbegrebet, som et led i at beskytte grundlæggende menneskerettigheder, og anser det samtidig, som et centralt element i at skabe en konkurrencedygtig og fremtidssikret forretning.

Coops forretninger og forening skal være attraktive for alle nuværende og kommende medarbejdere, medlemsvalgte og kunder. Vores øverste ledelseslag, herunder bestyrelser og direktioner, skal ligeledes reflektere Coops værdier.

Vores medarbejdersammensætning er generelt karakteriseret ved at være bred og afspejler det omkringliggende samfund grundet vores størrelse, samt at vi er til stede i hele Danmark. Mangfoldighed er en integreret del af det at drive vores forretning.

Sådan forstår vi mangfoldighed

Begrebet mangfoldighed dækker over processen med at involvere, respektere, og anerkende alle medarbejdere og kunder, uanset forskelligheder i social identitet. Det gælder eksempelvis forskelle i køn, alder, seksualitet, etnicitet, uddannelse, religion, politisk overbevisning og handicap.

Vores forståelse af mangfoldighed tager udgangspunkt i FNs menneskerettigheder, særligt retten til ikke at blive diskrimineret og retten til lige muligheder. Desuden afspejler denne politik Coops overholdelse af gældende dansk lovgivning om ligebehandling på arbejdsmarkedet. Politikken er udarbejdet i overensstemmelse med ”Anbefalinger for god Selskabsledelse” vedtaget i Komitéen for god Selskabsledelse. Coops arbejde med mangfoldighed understøtter vores ambition om at understøtte Verdensmål 5, 8 og 10.

Afgrænsning

Denne politik omfatter hele Coop amba koncernen, med de til enhver tid gældende selskaber. Coop amba’s direktion har ansvaret for mangfoldighedspolitikken, og Coop amba’s bestyrelse godkender den.


Coop koncernens politik for Mangfoldighed

Vision

Vi ønsker at skabe en forretning med et inkluderende arbejdsmiljø, som understøtter mangfoldighed i alle vores aktiviteter.

Mangfoldighed i Coop

Coop anser arbejdet med mangfoldighed, som et led i at respektere grundlæggende menneskerettigheder om ikke-diskrimination og lige muligheder.
Desuden er det Coops ønske at leve op til national lovgivning om ligestilling samt fair og lige vilkår i ansættelses- og arbejdsforhold.
Alle har ret til ligebehandling og til at være den, de er.

I Coop ønsker vi at rekruttere og anvende profiler, med de rette kompetencer og kvalifikationer, uanset forskelle. Forskellighed kan være med til at styrke forretningen, ved at bidrage med forskellige ideer og syn på tingene.

Principper for mangfoldighed

Vores arbejde med mangfoldighed afsæt i følgende fire principper:
- Ingen diskrimination: Vi vil sikre processer og arbejdsgange, der bevirker at diskrimination ikke finder sted i Coop. Det gælder rekruttering, ansættelsesforhold, medarbejderudvikling, frivilligengagement og blandt vores kunder i vores butikker.

- Lige muligheder: Vi vil arbejde for at sikre lige muligheder for alle ansatte i Coop. Dette indebærer at skabe en arbejdskultur der hjælper og fremmer den enkeltes mulighed for at øge og udnytte sit eget og dermed Coops potentiale. Vi vil have et særligt fokus på det underrepræsenterede køn.

- Inkluderende arbejdsmiljø: Vi vil skabe et inkluderende arbejdsmiljø, der rummer en bred medarbejdersammensætning, samarbejde på tværs og hvor ansættelsesforholdet er baseret på kvalifikationer og kompetencer.

- Mangfoldig medarbejderstab: Koncernen vil tilstræbe en mangfoldig sammensætning i de øverste ledelseslag, samt i bestyrelsen. Endvidere skal der tilstræbes en mangfoldig medarbejdersammensætning bredt i Coop.

Det underrepræsenterede køn

Arbejdet med mangfoldighed i Coop indebærer et særligt fokus på at sikre fremgang i indsatsen overfor det underrepræsenterede køn. Denne politik understøtter Coops målsætning om at sikre en balanceret sammensætning af mænd og kvinder i lederstillinger.

Åbenhed og transparens

Som en ansvarlig virksomhed ønsker Coop at få viden om uregelmæssigheder, der foregår i organisationen. Dette vedrører også enhver form for diskriminerende adfærd. Enhver der stifter bekendtskab med diskriminerende adfærd i Coop opfordres til at rapportere herom via Coops whistleblowerordning, som kan tilgås her.

Implementering, opfølgning og rapportering

Alle Coop amba koncernens datterselskaber er forpligtet til at implementere og efterleve denne politik, herunder sætte konkrete mål for relevante indsatsområder. Coop lægger særligt vægt på, men er ikke begrænset til at have et fokus på det underrepræsenterede køn under implementering af denne politik.

Coop amba koncernen vil løbende monitorere og afrapportere resultater og KPI’er på koncernens arbejde med mangfoldighed i Coop ambas årsrapport.