Historien om Coop starter helt tilbage i 1866, da pastor Hans Chr. Sonne og en kreds af Thisted-borgere stifter Danmarks første levedygtige brugsforening. Idéen var dengang - som den er i dag - at forbrugere, der indgår i et fællesskab, får bedre og billigere varer. Meget er sket på de mere end 150 år, der er gået. I tidslinjen kan du se et par højdepunkter.
Vi får den allerførste brugs i Thisted, og de fattige får adgang til ordentlig mad og daglige fornødenheder. Sognepræst Hans Christian Sonne stifter, med inspiration fra England, landets første brugsforening ejet af medlemmer – og brugsen i Thisted bliver forgænger for mange andre brugsforeninger i hele landet.
Oplysning og uddannelse til alle er fra starten et mål i Coop. I Danmarks første brugs bliver 2,5 % af overskuddet brugt til blandt andet udlån af bøger – længe før de første folkebiblioteker åbner. Og siden bliver det folkeoplysende arbejde udvidet med blandt andet Samvirke, debatmøder og skolekontakt.
Hele Danmark får mulighed for at købe bedre varer til fair priser, da brugsforeningerne bryder købstædernes og købmændenes monopol på handlen. Allerede seks år efter stiftelsen af den første brugs er der 100 butikker – og i 1900 er der langt over 1.000.
De mange lokale medlemsejede brugsforeninger i Danmark bliver til ét stort fællesskab. For at kunne modstå presset fra de selvstændige købmænd slår brugserne sig sammen i FDB, hvor de både kan være fælles om indkøb af varer og arbejdet for at fremme folkeoplysningen i alle kroge af landet.
Hele befolkningen skal kunne købe ordentlige varer til fair priser. Derfor – og for at bryde monopoler på handlen med en række varer – begynder FDB at producere selv. Først med eget kafferisteri i Kolding og siden med fabrikker til produktion af tobak, krydderier, sæbe, margarine og tovværk.
Forbrugerne skal både høres og informeres. Derfor udgiver FDB det første månedsmagasin med nyt om arbejdet i brugsbevægelsen og information om mad, varer og forbrug. Alle medlemmer modtager magasinet, der senere får navnet Samvirke. Samvirke er i dag Danmarks største magasin med flere end en million læsere.
For at sikre danskerne bedre og sikre varer åbner FDB et fødevarelaboratorium, der kan teste indhold og kvalitet af dagligvarer. ’Centrallaboratoriet’ er det første af sin slags i verden, og FDB stiller krav til fødevarekontrollen, længe før de offentlige myndigheder begynder at lovgive på området.
Det skal være nemt at se, hvad man får for pengene. Derfor indfører FDB nettovægt på vaskemidler fra egne fabrikker, så emballagen ikke bliver vejet med, sådan som det ellers har været almindeligt. Nettovægten gør også sit indtog på de andre varer, FDB selv producerer – længe før der er lovgivning på området.
For at sikre danskerne ærlige varer til ærlige priser må FDB have styr på alle led i fødevareproduktionen. Det fører til den første af mange regler om, at dyrene skal behandles ordentligt. Reglen gælder de æglæggende høns, som ’skal jages af reden på en nænsom måde’ – og dyrevelfærd har siden været en mærkesag.
Både forbrugere og forretning har glæde af dygtige medarbejdere. Derfor åbner FDB Andelsskolen i Middelfart, hvor de ansatte i brugsforeningerne kan lære om købmandskab og butiksledelse og blive klogere på andelsbevægelsens historie. Andelsskolen eksisterer stadig.
For at gøre det let for forbrugerne at se, hvad de køber, indfører FDB komplette varedeklarationer på en lang række af de varer, der bliver produceret på bevægelsens egne fabrikker. Lovgivningen stiller på dette tidspunkt endnu ikke krav om, at det skal stå på husholdningsprodukter og fødevarer, hvad der er i dem – så FDB er forud for sin tid.
Forbrugerne får noget pænt at se på, når de handler. FDB lancerer smukke og informative emballager og reklamer, og en række unge kunstneriske talenter inviteres til at sætte form på den moderne forretning under slogan’et ’Gode Brugsting’. Det bliver blandt andet til Aage Sikker Hansens klassiske plakat for Davregryn.
Flere forbrugere flytter i lejlighed i byerne, og her passer fortidens tunge møbler dårligt ind. FDB revolutionerer den danske boligkultur med en serie lette, lyse møbler til overkommelige priser. Møblerne er tegnet af den unge arkitekt Børge Mogensen, og mange af dem er siden blevet verdenskendte klassikere.
I folkemunde forkortes den lokale brugsforening tit bare brugsen. I 1947 beslutter man sig for at bruge navnet officielt, og Brugsen bliver et varemærke hos FDB, da FDB’s bestyrelse beslutter, at navnet kan bruges. Herefter optræder det i annoncer, på varer og på skilte.
Den første selvbetjeningsbutik i Danmark bliver åbnet af Brugsforeningen Esbjerg efter amerikansk forbillede. Butikken bliver omtalt vidt og bredt. Samme år åbner Hovedstadens Brugsforening også en selvbetjeningsbutik.
Danmarks første supermarked åbner i Islev under HB Hovedstadens Brugsforening. Butikken sælger efter en lempelse af Københavns Kommunes sundhedsvedtægter både fødevarer og andre dagligvarer.
Efter 2. verdenskrig kommer der igen varer på hylderne – men ofte af tvivlsom kvalitet. FDB opretter et testkøkken for at sikre, at smag og kvalitet er i orden, før varerne ender i butikkerne. Køkkenet lægger stilen for fremtidens varemærkning og formidling af varedeklarationer, ingredienslister og ernæringsinformation til forbrugerne.
Det er en butikstype, som danskerne ikke har set før. Kvickly tilbyder både et bredt udvalg af fødevarer men også nonfoodvarer som tøj, isenkram og elektronik.
På en historisk generalforsamling bliver det vedtaget at ændre FDB’s vedtægter. Det betyder, at FDB nu kan drive butikker i eget regi. Med vedtægtsændringen skabes den nuværende opdeling mellem A- og B-butikker - selvstændigt ejede A-butikker og FDB-ejede B-butikker.
Det sker i Høje-Taastrup vest for København. Her er dagligvarer, slagter, bager, cafeteria, beklædning og meget andet. Varehuset er på hele 21.000 kvadratmeter, svarende til 3 fodboldbaner. I løbet af de næste år åbner FDB flere OBS!-varehuse. Det er dyrt at drive så store forretninger og i 2002 lukker og slukker OBS!-kæden og de nu 12 butikker skifter navn til Kvickly Xtra.
Det bliver lidt lettere at passe godt på sig selv, da FDB lancerer MiniRisk – måske verdens første allergivenlige serie af produkter uden parfume og andre allergifremkaldende stoffer. MiniRisk bliver startskuddet til en indsats mod overflødig kemi i hverdagen, som har varet lige siden.
Det skal være lettere at spise sundt, og det bliver det med Madpyramiden. Sammen med kostvejledere, Husholdningsrådet og Levnedsmiddelinstituttet sætter FDB billeder på det, vi skal spise mest, mindre og mindst af. Madpyramiden kommer til at hænge i mange hjem og bliver løbende tilpasset de officielle kostråd.
Forbrugerne ønsker sig mere indflydelse, og det får de med vedtagelsen af Coops første forbrugerpolitiske program. Nu tæller forbrugernes stemme blandt andet, når det gælder varesortiment, nye butikker samt udvikling af bæredygtige og miljøvenlige produkter. Og sådan har det været lige siden.
Skolebørnene lærer om sundhed, samfund og miljø gennem FDB Skolekontakten. Madpyramidens store succes i skolekøkkenerne baner vejen for FDB’s indsats for at uddanne bevidste og kritiske forbrugere. Coop er i dag stadig den eneste danske detailforretning med en skoletjeneste.
Danskerne kan for første gang lægge økologi i kurven, da FDB introducerer kartofler, gulerødder, løg og rødbeder uden pesticider. Forbrugerne skal lige lære økologien at kende, men FDB holder fast i strategien, udvikler sit eget Ø-mærke og udvider sortimentet med øko-mælk – og økologien bliver en succes.
I 1982 bliver Irma-kæden en del af FDB. Irma, som er Danmarks ældste dagligvarekæde, bliver drevet som et selvstændigt aktieselskab.
Det bliver lettere for forbrugerne at få øje på de økologiske varer, da FDB sammen med Landsforeningen Økologisk Jordbrug lancerer sit eget grønne Ø-mærke. Mærket er det allerførste økologimærke i Danmark og bliver senere afløst af det statslige, røde Ø-mærke.
Med købet kommer der discount med i porteføljen og dermed butikker til ethvert behov – og på næsten hvert et gadehjørne.
Det sker, da de danske brugser med nye navne opdeles efter størrelse. SuperBrugsen ligger i centrum af byen, Dagli’Brugsen ligger mest i mindre byer mens LokalBrugsen får rollen som landdistrikternes brugs.
Den første ordre går gennem FDB’s nyeste butik - Medlemsbutikken. Medlemsbutikken er en butik på nettet, hvor medlemmer af FDB og brugsforeningerne kan reservere varer, som så bliver leveret til den lokale butik, hvor varen hentes og betales. Butikken skifter i 2001 navn til Nettorvet. Siden 2011 har butikken heddet coop.dk
FDB-butikkerne fusionerer den 1. januar ind i Coop Norden, som fra 2002 skal drive de norske, svenske og danske andelsbevægelsers supermarkeder. Større samarbejde og bedre indkøbspriser er to af målene for fusionen.
Nu skal forbrugerne kun gå efter ét mærke for at få omtanke for mennesker og miljø med i købet. Efter at have haft mange forskellige varemærker med ekstra ansvarlighed på hylderne – for eksempel Bluecare og MiniRisk – samler Coop nu dem alle i ét: Änglamark. I dag findes der flere end 1000 Änglamark-produkter – og sortimentet vokser stadig eksplosivt.
I 2007 køber FDB den danske del af Coop Norden ud, og de danske butikker kommer igen på rent danske hænder. Fælles indkøb og egne varemærker samarbejder de nordiske andelsbevægelser dog stadig om. Det fælles indkøbsfællesskab Coop Trading ser samme år dagens lys.
For i højere grad at kunne bidrage til samfundet og opfylde sin oplysnings-forpligtigelse, stifter Coop analyseenheden, Coop Analyse. Her samles viden om danskernes forbrug og holdninger til blandt andet mad og måltider. Undersøgelserne kaster lys over tidens trends og indgår i den offentlige debat.
FDB indfører en ny model for andelskapital, hvor nye medlemmer betaler 200 kr. for at få andel i FDB.
Coop og FDB samles under ét navn - Coop. Coop er nu én sammenhængende organisation med medlemmerne i centrum.
I kølvandet på finanskrisen vælger Coop at udvide forretningen med en andelsbank. Coop Bank henvender sig til almindelige danskere og tilbyder simple bankydelser, hvor alle kan være med.
Det er svært for de små fødevareproducenter at leve op til de samme krav om produktmængder, som Coop stiller til de store producenter – og det skal en crowdfunding platform råde bod på. Nu får Coops medlemmer nemlig mulighed for at støtte små producenter på flere måder. Det hjælper mere end 250 virksomheder til at få gang i forretningen.
Coop etablerer den første Coop Folkeskov. De første træer og buske plantes på et 113 hektar stort areal udenfor Holstebro i Vestjylland og får navnet Storå Folkeskov. Folkeskovene skal både skabe mere fællesskab, sikre større biodiversitet og bidrage til, at Coop bliver klimapositiv i 2030.
Alle Fakta-butikker og Coop 365-butikker samles under ét navn - 365discount.
Med beslutningen ændres Irma fra at være en københavnsk butikskæde til et landsdækkende mærke. Lukningen af butikskæden sker efter en årrække med underskud. I maj 2024 konverteres de sidste Irma-butikker til SuperBrugsen.
Også Coop.dk MAD, der gennem ti år har leveret dagligvarer direkte til døren over hele Danmark, lukkes ned i 2023.
I begyndelsen af året kan Coop sige velkommen til medlem nr. 2 mio.
Coop ambas landsråd stemmer i april 2024 ja til en ny samarbejdsaftale, som betyder, at halvdelen af Coop Danmark sælges til det andelsejede energiselskab OK a.m.b.a. I samme ombæring får OK a.m.b.a. bestemmende indflydelse over Coop Danmark. Aftale træder i kraft juni 2024.
Her kan du se, hvordan ejerskabet ser ud i dag.
I maj 2024 indgår Coop amba og Sydbank aftale om, at Sydbank køber Coop Bank. Handlen gennemføres endeligt i juli samme år.
1866: Danmarks første brugs åbner
