Som ny direktør for Supply Chain, Logistik & Teknologi har Coop ansat Martin Seier, 48 år.

Han kommer fra en stilling som direktør hos en af Coops største leverandører, Carlsberg, hvor han er direktør for Supply Chain Operations i Carlsberg Western Europe og tidligere som en del af ledelsen i Carlsberg Danmark

Han bliver en del af Coops topledelse, Coop Ledelses Team (CLT).

Martin Seier har dyb erfaring inden for supply chain i dansk dagligvarehandel.

Før han kom til Carlsberg, havde han en ni år lang karriere hos Lantmännen Unibake, hvor han var direktør Planning & Strategy og Operations Director i Schulstad, Danmark og Tyskland. Og før da var han knap 5 år i Cloetta som lean manager for henholdsvis Danmark og Europa.

”Jeg ser meget frem til samarbejdet, både fagligt og personligt, hvor Martin vil fortsætte den stærke udvikling, der er lige nu i Supply Chain, Logistik og Teknologi sammen med de respektive og velfungerende teams. ” siger adm. direktør Thor Skov Jørgensen, Coop.

Martin Seier begynder 1. april i Coop.