For et halvt år siden fjernede vi russiske varer fra hylderne - nu sætter vi ukrainske varer ind i stedet.
Da Rusland invaderede Ukraine for præcis seks måneder siden, stoppede Coop al samhandel med Rusland og russiske varer. Nu skruer vi op for importen af varer fra Ukraine.
I første omgang har vi fået ni vognlæs ukrainsk vin til Danmark, og der er mere på vej. Udover vin har Ukraine også en fantastisk produktion af blandt andet ost, smør, konfekture, syltetøj, mel, øl, vodka og mange andre varer, som vi arbejder på at få i Coops butikker i løbet af efteråret.
Den ukrainske ambassadør til Danmark Mykhailo Vydoinyk glæder sig til at se de ukrainske varer på hylderne i Danmark. Det har den ukrainske økonomi hårdt brug for, forklarer han:
“I am very glad that a whole line of Ukrainian brands will soon appear on the shelves of Coop markets. Danish consumers will be able to taste high-quality eco-friendly products grown on the generous Ukrainian land. Ukrainian manufacturers continue to do business, despite the unprecedented challenges caused by the war. Therefore, I hope that the Danish-Ukrainian partnership that has been started will develop more and more actively, contributing both to the support of Ukrainian agriculture and to introducing of Ukraine to the Danes through the groceries,” says Mykhailo Vydoinyk.
Også Coops administrerende direktør Kræn Østergaard Nielsen er meget glad for det nye samarbejde med de ukrainske leverandører:
”Vi har lige fra invasionens start været i god kontakt med den Ukrainske ambassadør i Danmark, og sammen har vi kunnet hjælpe ukrainerne i denne svære situation. I begyndelsen sendte vi lastbiler med nødhjælp til Ukraine. Nu kan lastbilerne køre den anden vej med ukrainske varer – en samhandel som både de og vi kan få glæde af. Jeg håber og tror, at danskerne vil tage godt imod de ukrainske varer,” siger Kræn Østergaard Nielsen.
Kontakter
Torsdag 25. august kl. 16 mødes den ukrainske ambassadør og Coops adm.dir. et sted i Storkøbenhavn for at smage på den ukrainske vin.
Der vil være mulighed for interview og billeder.
Tilmelding via Kommunikations- og analysechef: Lars Aarup: 30919266