Skovene

Her kan du blive lidt klogere på skovene ved Holstebro og Tistrup.

Holstebro

Storå Folkeskov hedder den første Coop Folkeskov, som du finder ved Holstebro i det nordlige Vestjylland.

Det første skovråd i Coop Folkeskove er blevet valgt. Det består af 10 lokale frivillige ildsjæle, der skal sikre masser af aktiviteter i skovene.

Alle er velkomne – så kig forbi Idomlundvej 12 i Holstebro.

Besøg Storå Folkeskov i billederne herunder:

Tistrup

I sommeren 2023 opkøbte Coop Folkeskove yderligere 66,7 hektar i Tistrup ved Varde. Beplantningen blev startet op i foråret 2024.

De 66,7 hektar jord ligger mellem to eksisterende skovområder, og folkeskoven binder hele arealet sammen til ét stort skovområde på 1.000 hektar. Skoven bliver dels tilplantet med hurtigtvoksende nåletræer, da de er effektive til at optage CO2, og det kan lagres langvarigt, når træet f.eks. bruges til byggematerialer i stedet for energitunge materialer som beton og stål. Dels med løvtræer som bøg, eg, lind, fuglekirsebær og birk samt en lang række forskellige buske og småtræer, der er mindre effektive som CO2-slugere men i højere grad gavner biodiversiteten.

Arbejdet med at etablere et skovråd påbegyndes i vinteren 2024. Den nye skov ved Tistrup bliver officielt indviet i 2025.

Se de tidlige billeder fra Tistrup her: