Coops privatlivspolitik


I Coops privatlivspolitik kan du læse om, hvordan Coop behandler dine personoplysninger.

Hvilke oplysninger behandler vi?
Coop behandler kontaktoplysninger i forbindelse med udsendelse af servicemeddelelser.

Ved ”servicemeddelelser” forstås meddelelser om væsentlige forhold af betydning for Coops medlemmer eller profilkunder, som ikke er markedsføring.

Udsendelse af servicemeddelelser kan - i modsætning til
markedsføring – ske uden samtykke fra modtageren.

Hvad er formålet med behandlingen?
Behandlingen sker med det formål at informere om væsentlige forhold af betydning for Coops medlemmer eller profilkunder.

Hvad er det lovlige grundlag for behandlingen (retsgrundlaget)?
Retsgrundlaget for behandlingen er EU Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f (interesseafvejning). Coops legitime interesse er at kunne administrere forholdet til Coops medlemmer og profilkunder, som går forud for hensynet til den registreredes privatliv og frihedsrettigheder, da det må betragtes som en rimelig forventning hos medlemmerne og profilkunderne, at Coop udsender sådanne servicemeddeler, som ikke er markedsføring.

Hvor længe behandler vi dine oplysninger?
Coop opbevarer kontaktoplysningerne, indtil alle mellemværender mellem Coop og det enkelte medlem eller den enkelte profilkunde er afsluttet. Udgangspunktet er, at personoplysningerne slettes senest 3 år efter profilkundeforholdets eller medlemskabets ophør.