Kemi i bolig og tekstil
Tekstil bruges i mange forskellige produkter såsom møbler, tasker, sko og selvfølgelig tøj. Der kan bruges mange forskellige kemikalier til produktionen af tekstil, og derfor kan der ofte findes små rester i produkterne. Kemikalier har forskellige funktioner som eksempelvis farve eller imprægnering. Andre stoffer, som fluorstofferne PFOS/PFOA og lignende kemikalier kan bruges til imprægnering mod vand og smuds. Disse stoffer anvendes primært til udendørsbeklædning, vandafvisende tekstil, sko og tasker. Derudover anvendes PVC og ftalater i fx voksduge, badeforhæng, tøj og sko. Du kan læse mere om PVC og ftalater længere nede på siden.
Hvad gør Coop på dette område?
Detail- og tekstilbranchen arbejder sammen med myndigheder om at sikre, at der stilles de rigtige krav til producenterne, som bruger kemikalierne, og videndelingen i Danmark er god. Derudover stiller Coop selv strenge krav til kemikaliindholdet i tekstiler – og via omfattende testprogrammer tjekker vi løbende, at vores krav bliver overholdt. Coop har forbud mod alle fluorforbindelser, PVC og ftalater i alle vores tekstiler. Samtidig stiller vi høje krav til hormonforstyrrende stoffer som eksempelvis APEO og NPEO, samt en lang række andre stoffer.
Sko er udpeget som høj-risiko produkter og derfor tester vi alle ordrer inden levering. Coops egne varemærker på boligtekstil er i øvrigt altid Oekotex certificeret.
Hvad kan du selv gøre for at undgå farlige kemikalier i bolig og tekstil?
Ved køb af Oekotex certificerede varer sikrer du, at tøjet ikke indeholder skadelige kemikalier. Coop har desuden børne-basis tekstil og undertøj som er svanemærket.
Vask også altid nyt tøj inden brug. Så vil eventuelle rester af kemikalier vaskes ud.
Om PVC og ftalater
Der findes flere forskellige slags plastik, PVC er en af dem. Ren PVC er meget stift, men kan blødgøres med ftalater. Ftalater er en gruppe af kemiske stoffer, som netop har en blødgørende effekt, og derfor ofte tilsættes til plastmaterialer som PVC. PVC og ftalater kan findes i en lang række forskellige produkter som fx ledninger, kabler, tøj, sko, voksduge, badeforhæng, cykeludstyr, legetøj, møbler, emballager og medicinsk udstyr.
Hvad er problemet med PVC og ftalater?
PVC indeholder en klorforbindelse, og hvis PVC brændes i et affaldsanlæg, dannes der giftige stoffer. Derfor betegnes varer der indeholder PVC som miljøfarligt affald, som skal afleveres og håndteres særskilt på genbrugsstationen. Selvom langt hovedparten af stofferne, fx dioxin, fanges i en røgrensning ved afbrænding, betyder det at der dannes slagger, som indeholder miljøfarlige stoffer, og som derfor må deponeres.
Når det kommer til ftalater, så er flere af dem under stærk mistanke for at være hormonforstyrrende og reproduktionstoksiske og er optaget på EU’s liste over særligt skadelige stoffer. Endvidere er flere ftalater mistænkt for at skade mænds sædkvalitet og for at være kræftfremkaldende. Ftalaterne kan frigøres ved kontakt med vand eller ved kontakt med huden, og de kan fordampe til luften og dermed spredes til miljøet og indeklimaet.
I Danmark har vi et forbud mod alle ftalater i produkter til børn under 3 år. Dertil er der skrappe krav til indhold af ftalater i legetøj.
Hvad gør Coop på dette område?
Coop har i mere end 25 år haft forbud mod PVC i al emballage. PVC bruges stadig i emballager og det belaster miljøet, da vi i Danmark brænder meget af vores affald. Herudover har Coop forbudt PVC i flere produktgrupper, fx sko, tøj, tasker, kontorartikler og møbler. Coop har også forbud mod 19 særligt skadelige ftalater.
Hvad kan du selv gøre for at undgå PVC og ftalater?
Du kan gå efter produkter, der bærer miljømærket "Svanen" eller "Blomsten”, da miljømærkerne forbyder de farligste ftalater og PVC. Nogle plastprodukter er mærket med en trekant med et nummer indeni. Hvis nummeret er 3, så er der tale om PVC.
Her kan du læse mere: