Milepæle i kampen mod PFAS
2015: Forbud mod PFAS i emballage og madpapir
Coop forbyder i foråret 2015 PFAS i emballage, bagepapir, madpapir fx muffinforme. Mikroovnspopcorn tages af hylderne, da der ikke findes poser uden PFAS.
2015: Verdens første mikroovnspopcorn uden PFAS
Coop lancerer i efteråret 2015 verdens første mikroovnspopcorn i emballage uden PFAS.
2015: Coop lancerer kemistrategien Det beskidte dusin
Coop beslutter at udfase 12 grupper af problematiske kemikalier, og i dag findes ingen af disse stoffer i Coops egne varer.
2016: Forbud mod PFAS i overtøj, tekstil og boligtekstil
Coop udfaser PFAS i overtøj og alle andre tekstiler, hvor det kan bruges som bl.a. imprægnering for at gøre materialerne vand- og smudsafvisende.
2017: Coop lancerer kampagnen NYkemilov.nu
Coop har gennem årene forbudt mange stoffer, som er under stærk mistanke for at være bl.a. kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, men stofferne er stadig lovlige at bruge i resten af markedet. Derfor iværksætter Coop kampagnen Nykemilov.nu med henblik på at få stofferne helt forbudt. 20.000 danskere skriver under, og Folketinget vedtager senere et forbud mod PFAS i emballage.
2018: Coop inspirerer til ny lovgivning i USA
I delstaten Washington ønsker politikerne at forbyde PFAS i emballage. Det gjorde Coop allerede i 2015, og eksemplet fra Coop bliver fremhævet i behandlingen af lovforslaget i Washington. Efterfølgende vedtager Californien et tilsvarende forbud.
2019: Coop forbyder PFAS i kosmetik- og plejeprodukter
Der har aldrig været PFAS i Coops egne kosmetik og plejeprodukter, men nu siger vi også nej tak til at sælge mærkevarer med PFAS i vores butikker og online. I den forbindelse tager vi kendte varemærker af hylden. Initiativet giver positiv genlyd helt i USA.
2020-2023: Coop rådgiver EU-kommissionen
EU-Kommissionen inviterer Coop med i en ekspertgruppe, der skal give kvalificeret input til EU’s Kemikaliestrategi, der har til formål at beskytte EU’s borgere mod problematisk kemi.
2023: Coop fjerner stegepander med PFAS fra eget sortiment
Alle stegepander fra Coops egne varemærker indeholder ikke PFAS, og det samme gælder og bage- og brødforme fra egne mærker.
2024: Coop sælger kun havehynder og parasoller, der er fri for PFAS
Med initiativet har Coop forbud mod PFAS i: Pap- og papiremballage, kosmetik- og plejeprodukter, tandtråd, gulvsæbe, tekstil, sko, boligtekstil, imprægneringsmidler, stegepander og bageartikler fra egne varemærker samt havehynder og parasoller.
2024: Coop sælger kun stegepander og bageartikler, der er fri for PFAS
Med initiativet har Coop nu forbud mod PFAS i: Pap- og papiremballage, kosmetik- og plejeprodukter, tandtråd, gulvsæbe, tekstil, sko, boligtekstil, imprægneringsmidler, havehynder og parasoller samt stegepander og bageartikler.