Vores madmanifest
I Coop har vi en vision om at sætte det gode måltid, den gode vare, og de gode valg på dagsordenen. Madmanifestet er vores seks løfter til at indfri visionen.
Vi vil sætte mere smag på din hverdag
Du skal have madglæde, smag og nydelse – også på en helt almindelig onsdag. Du skal kunne finde flere varer på hylderne med respekt for god madkvalitet.
Vi vil give dig flere gode madoplevelser
Mad og måltider er indbegrebet af fællesskab, samvær og nærvær. Coop vil bidrage og inspirere til at skabe madglæde i dit køkken.
Vi vil gøre økologi til hvermandseje
Danmark skal være verdensmester i økologi. I Coop vil vi støtte økologiske producenter for at tilbyde dig et større udvalg af økologiske varer, der er til at betale.
Vi vil gøre det godt for dig at leve nemt
Du skal også have god mad, når det skal gå stærkt. Derfor vil vi i Coop udvikle flere måltidsløsninger, der gør det bedre for dig at leve nemt.
Du skal have at vide hvad du spiser
Du skal have mad, der både smager godt og giver god smag i munden. Vi vil give dig flere varer, som er skabt under ordentlige forhold og er baseret på omtanke for mennesker, dyr og miljø.
Vi vil give dig lokale råvarer
Danmark er et landbrugsland med en mangfoldighed af fantastiske fødevarer og spændende sæsoner. I Coop vil vi støtte dansk fødevareproduktion og tilbyde dig flere lokale varer.