I løbet af november og december slår 22 nye Coop365-butikker dørene op forskellige steder i landet.

Hver fredag frem mod jul vil der være åbningsfest i Coop365, når nye butikker i Coops grønne discountkæde slår dørene op for kunder i byer som Horsens, Odense, Stege og Skive.

I alt åbner 22 nye butikker, hvoraf langt de fleste er tidligere Fakta-butikker, der konverteres til Coops nye discountkæde, Coop365. Det sker som led i Coops strategi om at øge omsætningen på discount ved at investere massivt i forbedrede og moderne Coop365-butikker, der skal gøre det nemmere for kunderne at handle.

”Vi har stille og roligt åbnet Coop365-butikker løbende siden sidste år, mens vi testede konceptet. Nu er vi snart klar til at markedsføre vores nye, grønne discountkæde. Derfor intensiverer vi de næste måneder arbejdet i Coop365 med en stor portion åbninger, der skal komme kunderne til gavn og gøre os skarpere på de sidste finjusteringer,” siger kædedirektør i Coop365 & Fakta, Thomas Nielsen.

En af de 22 nye åbninger er en helt nybygget Coop365-butik i Gartnerbyen i Odense. Coop365 har allerede åbnet 48 butikker rundt om i landet, og ved årets udgang vil kæden bestå af 70 butikker. Coop forventer at udvide Coop365 med endnu flere butikker i 2022 og 2023.

Coop365-butikkerne har udvidet sortimentet og har 600-700 flere forskellige varer på hylderne, end kunderne ellers har været vant til i discountregi. Mere end 400 varer på hylderne er økologiske og kæden tilbyder 10% bonus på al frisk frugt & grønt, hvis man handler med Scan & Betal – og så kommer man til og med også nemt og hurtigt igennem butikken.

Åbningsdatoer Coop365

5. november kl. 8.00

Horsens, Vejlevej 14

Albertslund, Rypehusene 1-3, Godthåbsparken,

Odense C, Skibhusvej 53

12. november kl. 8.00

Hjallerup, Hjallerup Centret 22

Nørresundby, Østerbrogade 54

Taastrup, Østerparken 8

19. november kl. 8.00

Brande, Lærkevej 1

Vejle, Merkurvej 5

Skive, Asylgade 3-5

Brønshøj, Søholm, Frederikssundsvej 202

26. november kl. 8.00

Århus V, Hasle, Kappelvænget 8A

Stege, Østervangsvej 2

Hundested, Nørregade 5-7

Odense V, Gartnerbyen (NY)

3. december kl. 8.00

Haslev, Gamle By 3-5

10. december kl. 8.00

Høng, Centervej 2

Ringkøbing, Rindumgaardsalle 90, Holstebrovej

Århus C, Langenæs, Skanderborgvej 26

Rønde, Hovedgade 57

Hammel, Baneallé 6

København NV, Frederiksborgvej 73

Brenderup, Stationsvej 3 B

Yderligere information:

Kædedirektør Thomas Nielsen, 2095 2299