Nu får Hornsherred Brugsforening sin egen discountbutik.

Pr. 1.12. overtager Brugsforeningen 365discount på Hovedgaden i Jægerspris.

I forvejen driver man SuperBrugsen Jægerspris og Brugsen i Skuldelev, Dalby og Kulhuse.

”Med 365discount kan vi nu tilbyde kunderne den brede vifte af butikstyper til alle behov: SuperBrugsen med det store udvalg og det faguddannede personale, Brugsen som det lokale samlingspunkt og nu 365 med de laveste priser,” siger direktør Søren Brøgger, Hornsherred Brugsforening.

365discount er Danmarks hurtigst voksende butikskæde og består af ca. 370 butikker over hele landet. Kæden er ejet af Coop.

”Vi er meget tilfredse med denne løsning. For den repræsenterer det bedste på to plan: Det strømlinede og effektive kædeformat, der gør det muligt at sælge til de laveste priser og det lokale ejerskab og nærhed til kunderne, som Hornsherred Brugsforening repræsenterer,” siger kædedirektør Michael Tilsted, 365discount.

Yderligere information:

Direktør Søren Brøgger, Hornsherred Brugsforening, 2797 9700

Kædedirektør Michael Tilsted, 365discount, 6066 2772