Store dele af Danmark er hårdt ramt af uvejret og store veje er lukket. Det betyder, at varer til vores butikker er forsinkede.

Særlig hårdt ramt er Nord-, Midt- og Østjylland, men alle butikker over hele landet er ramt er forsinkelser.

Det er i første omgang friske varer som mælk, brød og kød, der ikke kommer ud til tiden i dag. Men både Coop og leverandører som Arla og Schulstad har iværksat nødplaner, der skal sikre så mange varer som muligt kommer ud nu.

En del kollegaer har også svært ved at nå gennem sneen og frem til butikker og lagre, så der er nogle steder mindre bemanding end normalt. Situationen betyder også, at nogle af ugens tilbudsvarer ikke er tilgængelige i butikkerne til tiden.

Afhængig af udviklingen i vejret forventer vi en normalisering i løbet af den kommende weekend.

Vi beder om forståelse for den ekstraordinære situation. Vores kollegaer i butikkerne gør, alt hvad de kan for at give en god service, så generne bliver mindst mulige for kunderne under de vanskelige forhold.