Mindre plastik, mere omtanke

Plastik er ikke bare plastik

Der findes mange slags plastik. Man skelner mest mellem hård og blød plast.

Vi mangler plastik

Plast beskytter vores varer, holder dem friske og forhindrer madspild. Men vi genanvender plast til vores emballager og har brug for at få mere retur.

Coops emballagestrategi

Få et overblik over vores mange initiativer, når det kommer til plastik, og hvordan vi mindsker brugen af det.

Tak fordi du sorterer. Vi mangler nemlig plastik

Hånden på skraldespanden. Vi mangler plastik til genanvendelse. For selvom vi gør alt for at fjerne så meget plast som muligt, kan vi ikke helt undvære den. Den beskytter nemlig vores varer, holder dem friske og forhindrer madspild. Men vi kan give nyt liv til brugt plastik og udvikle endnu flere emballager, der er skræddersyet til den enkelte vare. Så kig efter alle vores varer af genanvendt plast - og tak, fordi du sorterer.

Kan du slå knude på det, er det blød plast

Der er mange ting at holde styr på, når det kommer til affaldssortering. I skraldespanden skal eksempelvis plastaffald fra fødevarer, bæreposer, plejeprodukter og rengøringsmidler. Nogle steder indsamles plasten i hård og blød plast. Og nogle plasttyper – såsom håndspritsemballage – skal i farligt affald. Faktisk er der ti forskellige skraldespande at sortere sit plastaffald i, så det gælder om at holde tungen lige i munden.

Et liv med mindre plastik

I Coop har vi sat os for at fjerne al unødvendig plastik. Og når plastik er nødvendig, bruger vi så vidt muligt genanvendt plast og plastmaterialer, der kan bruges igen og igen. Du kan også tage nogle nemme skridt derhjemme for at mindste brugen af plastik. Her er nogle tips, der hurtigt bliver til rutine, når man først har gjort det et par gange.

Al unødig plast skal fjernes. Derfor har vi siden 2018 arbejdet hårdt på at minimere plastik i emballagen, erstattet en masse plast med pap og papir og sikret bedre genanvendelse, de steder, hvor plast er nødvendigt. Det betyder, at vi nu sparer 2750 tons ny plast om året, og i 2021 er målet at reducere med yderligere 500 tons plast. Se et lille uddrag af, hvor vi har taget fat.