Mamas Saib Chutney fra Mamas Daal

Finalekategori: Mad

Produktbeskrivelse:

Mama Saib Chutney (æble chutney) er en sur-sød og krydret fornøjelse lavet på æbler fra hendes æbletræ i haven i Hvidovre. Hun er anti-madspild og gør en dyd ud af at få smækket æblerne med smag fra punjab. Hendes chutney kan spises sammen med missi roti, som er et kendt madbrød lavet på daal-rester. Men denne chutney går også godt med lækre flaky paratha brød eller bare med almindeligt brød. Når Mamas æbletræer blomstrer om sommeren, får hendes nærmest altid en krukke med hendes hjemmelavet Saib chutney. Men den glæde ønsker hun at dele med mange flere.

Om virksomheden

Mamasdaal er en ægte punjabi mors passion for autentiske retter indenfor bælgfrugternes univers. Lige fra cremede currys, sprøde pakora, friske salater og bløde madbrød. Alle hendes retter bærer præg af hjemmelavede og hjemmekværnede krydderiblandinger. Kunsten ligger i at få vegetarisk og vegansk mad til at smage af så meget som overhovedet muligt. Mama tilbyder unik Home Dining oplevelse hjemme i sin gyldne spisestue, Masterclass hjemme i sit køkken (og snart i Meyers Madhus), catering og om lidt kan hun kalde sig forfatter. Hun er nemlig igang med at skrive sin første kogebog i samarbejde med Muusmanns Forlag.

Dommernes begrundelse for nomineringen:

I et køkken i Hvidovre står Mama og laver den mest udsøgte chutney, som smager himmelsk! Dommerne var så heldige at smage den med mamas udsøgte daalbrød til.

Hør lidt mere om produktet her:

Hør lidt mere om produktet her: