Rasberry Rush fra Mikkeller

Finalekategori: Drikke

Produktbeskrivelse:

Raspberry Rush er Mikkellers seneste tilføjelse til vores non-alc univers. Det er en alkoholfri øl inspireret af de syrlige smagsnoter fra de belgiske sour beers. Raspberry Rush har en dejlig, frisk og syrlig smag med nuancer af hindbær (19%) og kaffe (19% koldbrygget kaffe). Med sit naturlige indhold af koffein er Raspberry Rush det første eksempel på Mikkellers nye fokus på alkoholfrie, præstationsfremmende øl. Raspberry Rush når det maksimalt tilladte niveau af koffein for en drik uden alkohol, og indeholder i øvrigt kun 109 kalorier og ingen tilsætningsstoffer. Det gør den samlet set til et sundere alternativ til energidrikken og den klassiske læskedrik.

Om virksomheden

Mikkeller bygger på historien om en ung, ølglad matematik- og fysiklærer, som i 2003 begyndte at eksperimentere med humle, malt og gær i et lille køkken på Vesterbro i København. I dag eksporterer Mikkel Bjergsø og Mikkeller øl til 40 lande verden over og driver lige så mange barer, restauranter og ølbutikker. Med sin opfindsomme og konstante udvikling er Mikkeller et bryggeri, der har opnået bred international anerkendelse for både innovation og kvalitet. Udover øl-brygning er kreative samarbejder et nøgleelement i Mikkellers brand. Mikkeller samarbejder med alt fra verdensberømte Michelin-restauranter og andre fantastiske bryggerier til designere, vinproducenter, underholdningsmastodonter, kunstnere og rockstjerner.

Dommernes begrundelse for nomineringen:

En læskende, syrlig alkoholfri drik med kaffenoter. Spændende udvikling af non-alchoholic markedet!

Hør lidt mere om produktet her:

Hør lidt mere om produktet her: