Velkommen til Coops klima-laboratorie:

Klima Kvickly

I 2022 åbnede Coop Klima Kvickly i Bruuns Galleri i Aarhus. Butikken fungerer som et test-laboratorie, hvor man kan afprøve forskellige metoder til at guide kunderne til at handle ind med mere fokus på det gode klimavalg - uden at det skal koste mere.

Coops klima-laboratorie

Klima Kvickly blev etableret i den eksisterende Kvickly-butik i Bruuns Galleri. Varehusets sortiment og priser er ikke ændret, men butikken er nu et klima-laboratorie, hvor der bliver udviklet, testet og implementeret løsninger, som gør, at klimaaftrykket fra den gennemsnitlige indkøbskurv i butikken reduceres med mindst 2% om året. Den overordnede målsætning for Klima Kvickly er at afsøge veje til at sikre, at forbruget og salget af mad kommer inden for rammerne af Parisaftalen, som i henhold til Coops klimaplan skal gælde alle Coops butikker i 2030.

 

 

- Vi vil inspirere til, at indkøb, der er bedre klimavalg, kan være lige så lækre, mættende, farverige og velsmagende, som det man plejede at købe, og uden at det koster mere.

/Jonas Engberg, klimachef

 

Coops klimamål

Klima Kvickly understøtter Coops klimastrategi, der fastlægger, at Coop skal være klimapositive i 2030. For at nå målene er det blandt andet nødvendigt at udvikle og teste en række forskellige tiltag, der kan sænke klimaaftrykket fra kundernes gennemsnitlige varekøb. Det er den viden, som skal skabes i Coops klima-laboratorie, og som skal medvirke til at gøre os
klogere på samspillet mellem forretning og grøn omstilling.

Vi tester et klimamærke

I Klima Kvickly tester vi et klimamærke, som guider mod
bedre klimavalg inden for hver enkelt kategori af fødevarer.
Der sat ca. 2.100 klimamærker på varer i butikken.

De erfaringer, som skabes med Coops klimamærke
ET BEDRE KLIMAVALG, bliver delt med
Fødevareministerens nedsatte arbejdsgruppe,
hvor Coop også sidder med. Arbejdsgruppen
skal udarbejde forslag til et nationalt klimamærke.

En grønnere indkøbskurv

Klima Kvickly har implementeret en række tiltag, der
guider kunderne til at foretage bedre klimavalg. Blandt
andet nudging-tiltag for klimavenlige varer som frugt
og grønt samt kylling, opskrifts-inspiration til grønne
retter og kommunikation om bedre klimavaner.
MadCooperativet har udviklet vegetariske sandwich og
salater, der alle har Coops test-klimamærke.

Resultater for Klima Kvickly efter 6 måneder

På et halvt år har Klima Kvickly påvirket kunderne til at ændre på sammensætningen af de varer, de køber,
så klimaudledningen fra salget af fødevarer i butikken nu er lig Coops samlede mål for
klimapåvirkningen fra fødevaresalget i alle butikker i 2030, i henhold til Coops klimaplan.

Efter seks måneder, den 1. december 2022, kan der aflæses følgende resultater fra butikken:

  • Klimaudledningen per solgt vare er faldet 14 procent.
  • Klimaudledningen per 1.000 kr. omsat er faldet 20 procent.
  • MadCooperativet har solgt 50 procent flere salater og vegetariske færdigretter.
  • Delikatesseafdelingen har reduceret sit madspild med 60 procent.
  • I maj, inden butikken blev til Klima Kvickly, var det 7 procent af kunderne, som svarede i en survey,
    at butikken guidede til klimavenlige valg. I starten af november var det 43 procent.
  • Butikkens omsætning, avance og indtjening er i perioden forbedret.

Omtale af Klima Kvickly

Siden åbningen af Klima Kvickly har det nye varehus fået en række anerkendelser. Klima Kvicklys varehuschef Dennis Andersen vandt bl.a. Danish Retail Awards for etableringen af Klima Kvickly. Og Coops Klimachef Jonas Engberg modtog nominering til TAG ANSVAR PRISEN 2022 for sit arbejde med Klima Kvickly.

Vi skaber grønne samarbejder

Ambitionen for Coops klima-laboratorie er også at skabe samarbejder med førende eksperter i grøn omstilling samt lokale grønne aktører i Aarhus. Vi har bl.a. samarbejder med Republica, BCG, Klima-X og madspildsorganisationen SkraldeCafeen. Butikkens bestyrelse har haft en aktiv rolle i lanceringen af Klima Kvickly.

Om Klima Kvickly

 

Vil du besøge Klima Kvickly?

Adressen er:
M.P. Bruuns Gade 25
8000 Aarhus

Har du spørgsmål?

Kontakt Coop Kundeservice
Skriv "Klima Kvickly" i emnefeltet.

Vil du følge med?
Følg hverdagen og få store og små nyheder
fra Klima Kvickly: