Coops landsråd

Landsrådet er det øverste beslutningsorgan i Coop og består af 126 medlemmer. For at blive valgt ind i landsrådet skal du være medlem af Coop og være opstillet af en lokal bestyrelse.

Det er landsrådet, som er ansvarlig for at fastlægge de overordnede retningslinjer for Coops virksomhed, herunder prioritering af Coops indsats omkring bæredygtigt og ansvarligt forbrug. Der er valg til landsrådet hvert efterår. Landsrådet vælger Coops formand og øvrige bestyrelse, godkender årsregnskab, vælger revisor og vedtager vedtægtsbestemmelser.